Fig. 89.
122
ved Opvarmningen udglødes og derved mister sin Styrke. Her anvender
man oftest de saakaldte Nitterør, der fremstilles baade i Kobber og Alu-
minium og for alle almindelig anvendte Traad- og Kabeldimensioner.
Fig. 88 viser et saadant Rør i Tværsnit. Ledningerne stikkes ind, og idet
Røret lægges paa det i Fig. 89 viste Underlag, presses Ledningerne Ira
hinanden med den viste Dorn, hvorefter der sættes Nitter igennem og
b ig. 88.
Fig. 90.
noget større Traad-
Den færdige Forbindelse har meget nær samme
nittes til. Fig. 90 viser et færdigt Nitterør for en
dimension med 3 Nitter.
Brudstyrke som Ledningen.
Til blanke Kabler anvendes ofte en anden Forbindelsesmaade, nem-
lig de saakaldte Konusforbindelser. I Fig. 91 ses Konusforbindelsens
enkelte Dele. Af disse skubbes a og e ind over hver sin Kabelende. Der-
paa tvinger man de ydre Traadlæg fra hinanden og lægger dem omkring
Stykkerne b og d’s kegleformige Overflader, idet man skyder disse ind
over Kablets midterste Traad. Møtrikkerne a og e skydes nu hen mod
Kabelenderne og skrues med Haanden saa langt som mulig ind i Forbin-
delsesmuffen c. Idet man derved hindrer Kablet i at dreje sig ved med
en Specialnøgle samtidig at fastholde a og e, drejer man c med en al-
mindelig Nøgle, til den sidder fast. Den færdige Forbindelse ses i Fig. 92.
Fig. 93.
Ved Afgreninger af Stikledninger kan anvendes Klemmer af det i
Fig. 93 viste Udseende og fremstillet af galvaniseret Jern. Den afgaaende
Ledning føres lidt ud paa den anden Side Klemmen og bøjes om her.
Da man i Anlæg med Aluminiumledninger ofte ønsker at anvende Stik-
ledninger af Kobber, fordi de S. 118 omtalte Bøjler til midlertidig Erstat-
ning for overbrændte Stikledningssikringer kan give god Torbindelse i