Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
164 Fig. 122 a og b viser et mere specielt Maalerbræt, der navnlig finder Anvendelse ved Motorinstallationer i Lader og iøvrigt er nærmere omtalt Side 209. Fig. 123 og 124 viser skematisk de almindeligst forekommende Til- fælde af Maalerforbindelsesskemaer; i de to nederste Skemaer i Fig. 123 ses det, at der er tænkt anvendt Maalerbrætter med indlagte Ledninger. 4. Strømskemaer og Installationstegninger. Fig. 125 viser Strømskemaet ved en almindelig énpolet Afbryder, saaledes som den almindelig anvendes i Lysinstallationer. I Anlæg med .Nulleder skal, som nærmere omtalt Side 156, en énpolet Afbryder altid anbringes i den spændingsførende Ledning. Til Afbrydning af en hel Gruppe anvendes topolet Gruppeafbryder (Fig. 126). Har man i et Værelse to Lamper, af hvilke man kun vil tillade én at brænde ad Gangen, saa- ledes som Tilfældet f. Eks. undertiden er paa sparsommelige Hoteller, kan man anvende den i Fig. 127 viste Anordning. I en Krone ønsker man undertiden, at Lamperne skal være delte i to Grupper, der saavel kan brænde hver for sig som samtidig. Dette kan opnaas ved en Kroneaf- bryder som ved den i Fig. 128 viste Ledningsforbindelse; herved er dog den Ulempe, al man for at faa de tre Lamper alene tændt først maa tænde og slukke den ene. Dette undgaas ved at anvende to almindelige Af- brydere anbragte over hinanden, hvilket kun fordyrer Anlæget ubetydeligt. Ofte ønsker man, f. Eks. i lange Gange, at kunne tænde og slukke en Lampe fra to eller flere forskellige Steder, og man anvender da saakaldt Korrespondancetænding. Fig. 129 a og 130 viser to Anordninger heraf. Man ser, at man i Fig. 129 a faar kortere Ledninger end i Fig. 130; naar den sidste Anordning er at foretrække, har dette sin Grund i, al man her kun har én Polaritet i hver Afbryder, mens man ved den første Anordning har begge Polariteter i Afbryderne, hvad der kan give Anled- ning til Kortslutning. Fig. 131 viser, hvorledes man i en forhaanden- værende Installation uden at forandre paa de tilstedeværende Ledninger kan installere en Korrespondance; de ny Ledninger er viste med punk- terede Linier. Ved Trappebelysning foreligger den Opgave at skulle tænde en Række Lamper fra flere forskellige Steder; Løsningen herpaa ses i Fig. 132. Her anvendes ved de to yderste Tændingssteder Korre- spondanceafbrydere, ved de mellemliggende Krydningsafbrydere. Udover de her viste Strømskemaer kan der stilles endnu mere kom- plicerede Opgaver, som dog ikke skal gøres til Genstand for nærmere Omtale her. Ved Motorinstallationer er Forholdene gerne meget simple. Side 167 er gengivet de af Komm. fastsatte Signaturer til Brug ved Planer over Husinstallationer. Eksempelvis angiver Fig. 129 b, hvorledes Installationstegningen for den paa Fig. 129 a viste Korrespondancetænding tager sig ud, naar disse Signaturer benyttes. Afbrydernes og Ledningernes