Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
41 vi en stor Strøm og et lille Vindingstal, faar Spolen en lille Selvinduk- tion, men tager vi mange Vindinger med en lille Strøm, da er Selv- induktionen større, svarende til Forholdet mellem Vindingerne i 2den Potens. Derfor vil Selvinduktionskoefficienten for Magnetvindin- gerne paa en Shuntmotor altid være langt større end for Magnet- vindingerne paa en lige saa stor Seriemotor for samme Spænding. d. Foucaultstrømme. Af andre Strømme, som kan opstaa i elektriske Ledere, maa nævnes Foucaultstrømme eller Hvirvelstrømme [eddy current-Wirbelstrom], som kun optræder i kendelig Grad i massive Ledere, der bevæger sig i el magnetisk Felt (Fig. 42 a og 42 b). Vi vil lægge et Snit paa langs gennem Lederen (Fig. 42). I den øversle Del af Tværsnittet (a) opstaar en EMK = /?■/■ Da, idel Fig. 42 a. Fig. 42 b. i’a er Hasligheden. 1 den nederste Del af Tværsnittet opstaar en EMK = B • 1 • Db, hvor Db paa Grund af den mindre Radius er mindre end Da. Der findes da en resulterende EMK B • l • (Da-Db), og denne vil drive en Strøm rundt i den punkterede Cirkel. Strømmen er des stærkere, jo større Differensen mellem Radierne er, d. v. s. jo tykkere Lederen er. Skønt den opstaaede Spænding som oftest er ganske lille, kan Strømmen let opnaa betydelige Værdier, idet Modstanden i Lederen jo er meget lille. Disse Strømme kan ofte virke ret generende paa Steder, hvor de ikke ønskes. De repræsenterer da et Energilab og opvarmer de Ledere, hvori de opstaar, til ingen Nytte. Svære Kobberledere udføres derfor i Dynamomaskiner og Motorer al flettet Traad. Det tynde Lag af Ilte mellem Traadene yder en be-