Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
206 Uordener har foraarsaget Brandens Opkomst, faaet Erfaring for, at det er af største Betydning, at der med Hensyn til disse Anlægs Udførelse, Ved- ligeholdelse og Pasning udvises større Omhu end hidtil. Idet man saa- ledes tidligere ved Anbringelsen af Ledninger, Apparater m. m. næsten udelukkende tog Hensyn til, om Pladsen for disse Dele var praktisk for Brugeren, medens Brandhensynet var ret underordnet, har man i de sene- ste Aar i stadig stigende Grad ladet sidstnævnte Hensyn være i høj Grad medbestemmende, ligesom Kravene med Hensyn til Materialet nes og Arbejdets Godhed stedse er blevet skærpede. Da Anlægenes Vehgehol- delse og Pasning (Betjening) paahviler Brugeren, bør denne ved Over- tagelsen af den færdige Installation nøje instrueres angaaende disse For- hold, der nærmere er omtalte i et senere Afsnit. Ansvaret for Anlægenes forsvarlige Udførelse paahviler derimod Installatøren. b. Installationernes Udførelse. Paa Fig. 158 er ganske skematisk vist et typisk Anlæg i en alminde- lig Bondegaard, hvori der baade findes Lys- og Kraftinstallation. Lysinstallationen. Lysmaaleren anbringes i Almindelighed enten umiddelbart ved Indføringen paa Loftet eller som vist paa Fig. i Entréen i Stuen, hvor den baade sidder tørt og i nogenlunde konstant Temperatur samt er let tilgængelig ved Maaleraflæsningen. Som nærmere motiveret i Afsnittet om Stik- og Maalerledninger anbringes som Regel Hoved- sikring paa Loftet umiddelbart ved Indføringen, saaledes som vist paa Fig., hvorimod Hovedafbryder ikke er nødvendig. I Stuehuset udføres Installationen i Beboelsesrummene efter de sædvanlige Regler for tørre Rum, medens Installationen i Bryggers og Vadskehus maa udføres efter Reglerne for fugtige Rum. Det samme kan eventuelt ogsaa blive nødvendigt for Installationen i Køkken, Kælder m. m.; men dette maa afgøres i hvert enkelt Tilfælde — se under Omtalen af Installationer i fugtige Rum. I Stuehuse, hvor der i Stuerne er Bjælke- lofter, lægger man af Skønhedshensyn ofte Rørinstallationen for Lamperne i Stuerne direkte paa Loftsgulvet og afgrener da til Lampesteder m. m. i Stuen ved Hjælp af T-Stykker. Rørene bliver imidlertid derved ofte udsatte for grov Behandling, idet Lofterne i mange Tilfælde benyttes som Kornmagasiner, Tørrelofter og lignende. Denne Installationsmaade maa derfor saavidt muligt undgaas paa saadanne Steder; men is Tilfælde af, at den dog bringes til Udførelse, maa Rørene beskyttes mod Overlast, for Eks. ved Hjælp af Trælister. I de forskellige Stalde, R o erum, Møddinghus og lignende Rum maa Installationen udføres efter Reglerne tor fugtige Rum, og efter de under Omtalen af disse anførte Bemærkninger om Rørinstallationer vil der i Almindelighed kun blive Tale om at anvende enten Blykabelinstalla- tioner eller Oplægning af vulkaniserede Ledninger paa 61 mm høje Dryp- knapper eller Isolatorer. Drypknapper foretrækkes i Almindelighed for Isolatorer, da Fastgørelsen af Isolatorer er mere omstændelig end for Dryp-