Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
214 Tabet for hver Rem er ca. 3—10 pCt., størst for Remme med stort Omsætningsforhold, samt naturligvis størst ved stærk Belastning. Heraf er ved fuld Belastning Remglidningen ca. 3—6 pCt. Ekspl.: Regnes 1 Arbejdsmaskine med Forlagstøj for hver 1,5 m, bliver Friktionstabene paa en 100 m Aksel herefter 10 + y-g • 0,25=27KW. Antages det, at Kraftmaskinen præsterer 100 KW, vil det samlede 'I ab, idet der forudsættes 6 pCt. Remtab, blive 27 + 6 = 33 KW. eller 33 pCt. Dette Tab ved Tomgang af Systemet bliver i det betragtede Tilfælde aldrig mindre end de 27 pCt. Tabene vil navnlig være meget store i saadanne Anlæg, hvor Sy- stemet af Remme og Aksler efterhaanden er bleven anbragt i Tidens Løb, saaledes som det nu bedst kan træde sig, for Eks. med gentagne Over- føringer mellem Hovedaksler eventuelt ved koniske Tandhjul eller ved krydsede Remme med Føreruller, samt hvor der ikke er taget synder- ligt Hensyn til Remskivernes rigtige Form, Forholdet mellem Hastig- hederne, rigtig Rembredde, korrekt Afstand mellem Lejerne o. s. v. Foruden de foran anførte Tab kommer der yderligere, naar Arbejds- maskinerne er i Gang, betydelige Tab hidrørende fra Remmen fra For- lagstøjet til Arbejdsmaskinens egen Remskive, ligesom Glidningen paa Hovedremmen fra Drivkraftmaskinen forøges. Disse Tab kan beløbe sig til 5—30 pCt. afhængig af Antallet af løbende Maskiner i Forhold til Hestekraften, Rembredde og Omsætningsforhold. I det foran betragtede Eksempel kan sættes ca. 15 pCt. paa Grund af de forholdsvis mange smaa Maskiner, hvorved det samlede Tab i dette Tilfælde bliver 33 + 15 = 48 pCt., eller meget nær det gennemsnitlige 50 pCt. Prisen for den Energi, der bortødsles i Transmissionerne, er ganske vist stor i Sammenligning med Prisen for den hele Drivkraft, men den spiller dog i de Heste Tilfælde ikke nogen særlig stor Rolle, fordi den samlede Udgift til Drivkraft sædvanligvis kun er en lille Procentdel af Fabrikkens samlede Udgifter ved Fabrikationen. Derimod spiller den formindskede Produktion foraarsaget ved Ha- stighedstabet ved Glidning og de Forstyrrelser, der kan ske ved Uheld med Hovedmaskinen eller Hovedtransmissionen en meget større Rolle. Ekspl.: En 32 Tommers Væv arbejder med Garn Nr. 13. Der kræ- ves med dette Garn 160 Kast af Skytten for at væve 10 cm Klæde 0,8 m bredt. Den paagældende Væv var beregnet til at udføre 170 Kast pr. Minut, men gik kun ved 157, idet Remtab etc. havde nedsat Hastigheden med ca. 72/s pCt. under det normale. Der mistedes saaledes 13 Kast pr. Minut eller med 3000 Arbejdstimer pr. Aar, ialt 2,340,000 Kast, svarende til ca. 1500 m Klæde. Endelig er det ikke muligt i saa høj en Grad som ønskeligt ved dette System nøjagtigt at opnaa netop den for hvert enkelt Arbejde bedst egnede Hastighed. Det normale Arbejdsforhold bør være, at hver Maskine i hvert enkelt Tilfælde kan indstilles paa den for det paagældende Arbejde maksi-