Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
257 store Bekostninger (se Fig. 180, hvor de skraverede Arealer svarer til Anvendelsen af den mindste Maskine paa 80 KW). Ofte vil en Maskine komme til at løbe længere Tid ved meget ringe Belastning, og Tomgangsforbruget bør derfor helst være lille. Den eller de Maskiner, der kun gaar i en ganske kort Periode af Aaret nogle faa Timer hver Aften for at tage Belastningsspidserne, kan godt have forholdsvis store Brændselsudgifter, naar blot Anskaffelses- prisen er ringe. En ældre eller daarligere Del af et Anlæg kan fortrinligt bruges til Dækning af Spidsbelastningen og til Reserve. Den eller de Maskiner, som bruges mest, skal derimod være saa økonomisk i Drift som vel muligt. b. Hensynet til rolig Gang. Foruden Fordringerne til Økonomi stilles ogsaa visse Fordringer med Hensyn til god og rolig Gang. Maskinens Uregelmæssighedsgrad skal være lille, ved Jævnstrømsanlæg mindst å ved Vekselstrøms- anlæg mindst å idet der her maa tages særligt Hensyn til en god Paralleldrift af liere Generatorer. Der maa derfor ved alle langsomt gaaende Maskiner og navnlig ved alle Maskiner med direkte Forbrænding eller Eksplosion sørges for til- strækkeligt store Svinghjul og et passende Antal (2 eller liere) Cylindre. Disse Forsigtighedsforanstaltninger er dog ikke allid tilstrækkelige, idet det kan hænde, at Akslen fra Svinghjulet til Generatorens roterende Part har et Egensvingningstal, der netop træfler sammen med de smaa Uregelmæssigheder i Svinghjulets Omdrejning, der stammer fra Eks- plosionerne i Cylindrene. Selv om Uregelmæssighedsgraden umiddelbart ved Svinghjulet er ^0, vil den ved Generatoren i et saadant Tilfælde af mekanisk Resonans kunne blive maaske kun eller lignende. En saadan mekanisk Resonans paa Akslen vil give sig tilkende ved stærk Blinkning af Lyset og ved Vekselstrømsmaskiner ogsaa derved, at Paralleldriften vanskeliggøres eller helt umuliggøres. Et godt Kendetegn paa denne Resonans er, at Blinkningen holder op, naar Omdrejnings- tallet hæves eller sænkes med 5—6 °/0. For al værge sig mod saadanne Tilfælde maa man uvægerligt for- lange el indgaaende Samarbejde mellem Leverandørerne af de mekaniske og elektriske Maskiner. Ved Dampturbiner med stødvis Damptilførsel maa Stødene ikke gerne være færre end ca. 200 pr. Minut. Endvidere maa Regulatorerne være gode, saa de kan holde Maskinen paa saa vidt muligt konstant Omløbstal. Heraf følger, at de skal ind- stille sig hurtigt i Overensstemmelse med Belastningsvariationerne, men de maa paa den anden Side heller ikke give Overregulering, hvad der navnlig ved Paralleldrift af Vekselstrømsmaskiner vil kunne medvirke ret uheldigt ved Dannelsen af Svingningsfænomener. Sædvanlig forlanges, at en pludselig Belastningsvariation paa 25 % højst maa forandre Omdrejningstallet med 2%, medens 100% Aflastning kun maa forhøje Omdrejningerne med 5 %. 17