293
A føres hen paa yderste Kontakt, hvor den skal forblive under Lad-
ningen.
Fig. 213.
Omskifteren lægges om i Stillingen 2, hvorved de to Batterihalvdele
BD og DC kommer til at ligge i Parallelforbindelse til Skinnerne med
den fælles Forlagsmodstand Rx. Da Celleskiftercellerne, der jo ikke er
afladet saa stærkt som de øvrige Celler, har noget højere 24odspænding
end de øvrige Celler, vil der gaa mindre Strøm i Batterihalvdelen BD
end i DC. For at holde Strømstyrken lige stor i begge Halvdele er der
derfor indskudt en regulerbar Modstand /?2 foran DC.
Manglerne ved denne Anordning er, at de yderste Reguleringsceller
vil blive overladede, og at der gaar temmelig megen Energi tilspilde i
Forlagsmodstandene. Endvidere kræves der under Opladningen et ret
godt Tilsyn med Cellerne, for at Strømstyrken skal holde sig konstant
og ens i de lo Batterihalvdele.
Den sidste Mangel kan dog tildels afhjælpes ved foran hver Celle-
række under Ladeperioden at indskyde i Stedet for en Del af Rx pas-
sende Variatormodstande (se I Del, Side 88—89). Antallet af Variator-
elementer vælges saaledes, at disse ved Begyndelsen af Ladeperioden,
d. v. s. ved laveste Cellespænding netop formaar at holde Strømmen paa
den tilladte Værdi.
Efterhaanden som Cellespændingen stiger under Opladningen, vil
Spændingsfaldet i Variatorerne automatisk ændre sig tilsvarende saaledes,
at Strømstyrken holder sig praktisk talt uforandret. Samtidigt vil man være
istand lil at udskyde Reguleringscellerne, efterhaanden som disse oplades,
saaledes at Overladningen kan undgaas.
Energitabet i Forlagsmodslandene er uundgaaeligt.
Ved et 220 Volts Anlæg bliver der 60 Celler i hver Række, og da
Ladespændingen i Gennemsnit kan sættes til 2,33 Volt pr. Celle, faas en
gennemsnitlig Spænding pr. Række paa 140 Volt.