Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
53 Da vi jo ikke plejer al regne med Maksimalværdierne, men med Effektivværdierne, indsætter vi: Emax = Eefr^2 °g /r Jmax — Altsaa bliver for en simpel Vekselstrøm: A — Eeff' ^cff * COS (p. Vi vil forøvrigt let kunne indse Fornuften i delte Resultat. Har vi en Kraft K, der bevæger en Byrde et vist Stykke Vej s, da vil det udførte Arbejde være lig s-K, saafremt Kraften har virket i Vejens Retning. Dersom Kraft og Vej danner en vis Vinkel a med hinanden, vil del udførte Arbejde kun være s-Æ-cos a = Vejen X Kraftens Projek- tion paa Vejretningen eller = Kraften X Vejens Projektion paa Kraft- retningen. Paa aldeles tilsvarende Maade har vi nu ved Vekselstrøm fundet, al Effekten = Spændingen X Strømmens Projektion paa Spændingens Retning eller = Strømmen X Spændingens Projektion paa Strømmens Retning. Ligesom del i det ovennævnte Eksempel fra den mekaniske Fysik er ligegyldigt, om man benytter sig af den ene eller den anden af de to forskellige Opfattelser, saaledes ogsaa her. I Almindelighed betragtes dog Spændingen som det givne, og vi opløser da Strømmen i lo Komposanter, hvoraf den ene er vinkelret paa Spændingen, og den anden har samme Retning som Spændingen (Fig. 54). Naar vi nu vil diskutere dette, ses del, al vi kun laar Nytte af den Del af Strømmen, som er i Fase med Spændingen. Denne Del af Strømmen er nemlig i cos <p, eller naar vi be- nytter Effeklivværdien: Je/rcos T (Fig. ^). Da Je/j' • cos <p multipliceret med Ee/f giver Effekten maalt i Watt, kaldes denne Del af Strømmen for Wattstrømmen eller Strømmens Wattkomponent. Den anden Del af Strømmen Je/r • sin a staar vinkelret paa Spændingen og giver ingen Wall. Den kaldes Strømmens wattløse Komponent. Naar ep = 90°, altsaa cos ep = 0, er al Strømmen wattløs. Paa Fig. 53 vil da Effektkurvens Grundlinie falde sammen med Abscisseaksen, og der vil da være lige store positive og negative Arealer, d. v. s.: den gennemsnitlige Effekt vil være 0. Medens Tallet cos ep angiver, hvor stor en Del af den samlede Net- strøm, der er egentlig Arbejdsstrøm eller »Wattstrøm«, maa den »watt- løse Strøm« findes ved Beregning: