344
kan man bekvemmest indrette sig saaledes, at R1 og R2 bliver to lige
store Proprheostater f. Eks. med Værdierne 1, 10, 100, 1000 Ohm, og R
bliver en Armrheostat, f. Eks. regulerbar fra 0,1—10 000 Ohm. Man
indstiller da Rt og R2 saaledes, at Forholdet imellem dem bliver et Multi-
plum af 10 (man vil altsaa f. Eks. ikke proppe 110 Ohm ud i den ene
Side eller lign.) og indstiller saa paa R, indtil Galvanometret bliver strøm-
løst. Man vil med det valgte Apparat kunne maale Modstande op til
• 10 000 = 10 Millioner Ohm.
Som Regel bør man vælge Rt og R2 (Forholdsmodstandene) saaledes,
at for det første de 4 Modstande i Broen bliver saa vidt mulig af samme
Størrelsesorden for at faa Strømfordelingen saa gunstig som mulig, og for
det andet saaledes, at det opnaaede Antal Decimaler bliver saa stort som
muligt.
Skal man saaledes maale en Modstand paa ca. 90 Ohm, vikle man
faa den bestemt med een Decima], hvis man vælger Rx = R2 — 100 Ohm,
medens man vilde kunne faa den med 3 Decimaler ved at vælge Rx = 10
og R2 = 1000 Ohm. Det samme vilde man opnaa med Rx = 1 og R2 =
100 Ohm, men dette giver en uheldig Strømfordeling. En Maalebro af
den her beskrevne Konstruktion er vist i Fig. 268.
Fig. 268. Siemens & Halskes Maalebro.
I Fig. 267 er der vist en Afbryder i Serie med Galvanometret og en i
Serie med Batteriet. Man vil normalt holde Galvanometerafbryderen
sluttet under hele Maalingen og saa kun slutte Batteriafbryderen, saa-
længe man iagttager, om den foretagne Indstilling er rigtig; man undgaar
herved en eventuel Opvarmning af Modstanden. Skal man imidlertid
maale Modstande med betydelig Selvinduktion, f. Eks. Shuntbeviklingen
paa en Dynamo, maa man have Batteriafbryderen sluttet hele Tiden og
saa kun slutte Afbryderen for Galvanometret medens dette iagttages. Ved