Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
347 c. Maaling af Vædskemodstand. Ved Maaling af Modstanden i Vædsker, Jordplader eller lignende kan man ikke benytte Jævnstrøm, da man herved vil fremkalde Polarisations- spændinger (se I Del Side 134), der virker forstyrrende paa Resultatet. Man maa da benytte Vekselstrøm til Maalingen. Der kan anvendes en almindelig Wheatstones Maalebro blot med en Vekselstrømskilde i Stedet for Batteriet. I Stedet for Galvanometret anvendes da bedst en Telefon, som skal tie stille, naar den rigtige Indstilling er funden. Det maa erindres, at man selvfølgelig ikke kan benytte denne Metode til Maaling af almindelige Modstande med Selvinduktion, hvorfor man bør tage sig i Vare, naar man f. Eks. maaler Modstanden i en Jordplade, foran hvilken der er anbragt en Sikkerhedsmodstand. Er denne- ikke absolut induktionsfri (en Silitstav f. Eks.), men maaske bestaaende .af Jernspiraler, maa denne Modstand maales for sig med Jævnstrøm. Maaling af Jordpladers Modstand kræver foruden den undersøgte Plade en absolut god Jordforbindelse, som undertiden kan være vanskelig at faa; man kan da klare sig ved, at ramme to Jernstænger A og B ned i Jorden (se Fig. 271). Disse antages at have Modstandene R^ og R2 over- for Jord, medens den søgte Modstand kaldes X. Maales nu imellem Jord- pladen og A, findes X + Rlt imellem Jordpladen og B findes X + R2, imellem A og B findes R± -j- R2; af disse tre Størrelser kan saa X beregnes. d. Modstandsmaaling med Volt- og Amperemeter. Sendes en Strøm paa I Amp. igennem en Modstand, og er den hertil nødvendige Spændingsforskel imellem Modstandens Ender E Volt, da er £ Modstanden R = ~j~ i Følge Ohms Lov. Paa Fig. 272 er vist Forsøgsopstillingen, idet E maales paa et Voltmeter, I paa et Amperemeter. Imidlertid vil man ved denne Forsøgsopstilling begaa en Fejl, idet Amperemetret foruden Strømmen igennem den søgte Modstand tillige vil vise den Strøm ID, der gaar igennem Voltmetret Man T E maa da kende Voltmetrets Modstand Rv og heraf beregne A, = —; da £ nu R = -— og = I— Iv, vil man faa