■
377
ning af denne Strøm og det konstante Felt, og det bremsende Drejnings-
moment bliver proportionalt med Produktet af disse to og kan altsaa, da
Feltet er konstant, sættes = k3 - n.
I Fig. 313 betyder den punkterede Kurve den Fejlkurve, Maaleren
vilde have, hvis det var en alm. OK Maaler; paa Grund af Bremsningen
vil som før nævnt Maaleren komme til at gaa forholdsvis langsommere
ved de større Belastninger, Korrektionskurven bliver den fuldt optrukne.
Man har altsaa ved Hjælp af Bremsningen opnaaet en mindre Forskel
imellem Maalerens Konstanter ved smaa og store Belastninger.
Fig. 314. Bremset Shuntmaaler.
Fig. 314 viser et Billede af en bremset Shuntmaaler.
Begge de to omtalte Motormaalere er ret upaavirkelige af fremmede
Felter, da Maniernes egne Felter er forholdsvis stærke.
y. Kvægsølvmaalere (Ampéretiniemaalere).
Disse Maalere ligner meget de bremsede Shuntmaalere, men bygges
dog i alt Fald for mindre Strømstyrker uden Shunt.
En K vægsøl vmaaler er skematisk vist i Fig. 315.
Sk er en Kobberskive, som er anbragt i et cylindrisk umagnetisk Me-
talkar med Kvægsølv og som drejer sig imellem Polerne paa to permanente
Staalmagneter NS. Strømmen ledes til Kvægsølvet igennem to Elektroder,
hvoraf den ene er ført til i Nærheden af Aksen, den anden i Periferien
saaledes, at Forbindelsesradien imellem de to Elektroder gaar midt igen-
nem Feltet fra den ene Magnet. Kobberskiven er emailleret undtagen .
langs Periferien og paa det midterste Parti, hvor den er amalgameret (se
Fig. 315). Da Kobberets Ledningsevne er mange Gange større end Kvæg-