Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
382 Det skal bemærkes, at bremsede Shuntmaalere og Thomson-Houston- Maalere i Reglen vil have Temperaturkoefficient; de vil vise for meget ved høje Temperaturer. Grunden hertil er den, at Bremseskivens Modstand vokser med Temperaturen, hvorved Styrken af de ved Bevægelsen indu- cerede Hvirvelstrømme og derved af det bremsende Drejningsmoment af- tager. Det samme vil være Tilfældet med de ikke shuntede Kvægsølvmaalere. De shuntede Kvægsølvmaalere vil kun faa en ringe Temperaturkoefficient, da en femperaturforøgelse, altsaa en Modstandsforøgelse i Skiven, ikke alene vil forringe det bremsende, men tillige det drivende Moment, idet den Brøkdel af den samlede Strøm, der gaar igennem Kobberskiven, bliver mindre. VEKSELSTRØMSMAALINGER. 8. Maaling af Selvinduktion. a. Med Ampere-, Volt- og Wattmeter. Sendes en Vekselstrøm af kendt Periodetal igennem en Selvinduktions- spole, kan man bestemme Værdien af dennes effektive ohmske Modstand (/?etr.) og Selvinduktionskoefficient (L) ved efter den paa Fig. 321 viste Op- stilling at maale Strømstyrke, Spændingsfald og Wattforbrug i Spolen. Den tilsyneladende Modstand eller Impedansen faas umid- delbart ved at dividere Strømstyrken / ind i Spændingen E: H' = Ønskes imidlertid baade Refr og L bestemt, maa man tillige maale den Effekt, der forbruges i Spolen. Dette sker ved Hjælp af et Wattmeter W, som senere vil blive nærmere beskrevet. Man har nemlig Effekten A = E • I • cos <p,