59
Det ses ved Sammenligning af Ligningerne
og , .
i = Jmax Sin a = k2 sin a,
al es er 90° forskudt for i.
Forskydningen er bagud, saaledes at Selvinduktionsspændingens
positive Maksimum kommer (en kvart Periode) bag efter Strømmens
positive Maksimum].
Divideres den fundne Ligning med |2, faas
Es e/r — 2% L’J e/j-.
Sammenlignes denne Ligning med Ohms Lov
E = RJ,
ses det, al Størrelsen 2n<^L repræsenterer en Slags Modstand, der dog
er af en hel anden Art end den sædvanlige ohmske Modstand. Den
maales i Ohm.
Denne induktive Modstand, ofte kaldet Reaktansen, er ikke konstant,
men varierer proportionalt med Strømmens Periodelal. Saafremt der i
Spolen findes Jern, er den endvidere afhængig af Jernets Mætningsgrad
(afhængig af p, som jo indgaar i L).
Den induktive Modstand er O overfor Jævnstrøm, som kan antages
al have Periodetallet O.
Ved den rent ohmske Modstand er Strømmen allid i Fase med
Netspændingen.
Ved den rent induktive Modstand er Vekselstrømmen, saaledes som
vi nu har set, allid 90° bagud for Netspændingen.
Strømmen i en ren induktiv Modstand er altsaa en ren wattløs
Strøm, der ikke kan medføre nogen Energi. Der udvikles altsaa ingen
Varme i en saadan Modstand.
I Praksis vil der dog altid være nogen ohmsk Modstand, og som
Følge heraf ogsaa et vist Tab. Strømmen vil derfor aldrig være helt
watlløs.
Strømmen frembringer i Spolen el magnetisk Felt, og delle maa
naturligvis være O, naar Strømmen er O, og være størst, naar Strømmen
er størst.
Del magnetiske Feil er altsaa i delle Tilfælde el Vekselfelt, som er
i Fase med den wattløse Strøm, der har fremkaldt det, altsaa 90° bagud
for Netspændingen.
En induktiv Modstand, der er helt fri for ohmsk Modsland, lindes
som ovenfor omtalt ikke i Praksis. Derfor vil Strømmen ikke være
absolut 90° bagud for Netspændingen, men Faseforskydningen vil ak