Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
386 tiden være nødvendigt at forbinde en stor Modstand parallelt til den ene Kondensator, men denne Modstand benyttes kun til at opnaa den rigtige Indstilling og tages ikke med i Beregningen. 10. Maaling af Strøm og Spænding. Da det altid er de effektive Værdier af Strøm og Spænding, der ønskes maalte, kan der i Følge Definitionen af de effektive Værdier (se I Del, Side 46—47) til Maaling af Strøm og Spænding kun benyttes Instrumenter af en saadan Konstruktion, at den af Strømmen i Instrumentet frembragte Virkning bliver proportional med Strømstyrkens Kvadrat. Den effektive Værdi af en Strøm er Kvadratroden af Middeltallet af de øjeblikkelige Strømstyrkers Kvadrater over en hel Periode. Hvis altsaa Direktions- kraften (den Kraft, der søger at dreje det bevægelige System tilbage til Nulstillingen) er direkte proportional med Udslaget, hvilket f. Eks. er Til- fældet med en Spiralfjeder, vil Skalaen paa Instrumentet blive rent kvadra- tisk, hvilket man jo imidlertid som omtalt under Jævnstrømsinstrumenter sørger for at modvirke ved forskellige Midler. I il Maaling af Vekselstrøm eller -spænding kan benyttes Instrumenter af følgende Konstruktioner: a. Blødtjernsinstrumenter. b. Elektrodynamiske Instrumenter. c. Varmetraadsinstrumenter. d. Elektrostatiske Instrumenter (som Voltmetre). e. Induktionsinstrumenter. Af disse er de 4 første Typer omtalt under Jævnstrømsmaalinger. Derimod kan Drejespoleinstrumenterne (Deprez d’Arsonval Typen) ikke anvendes, da Strømmens Virkning her er proportional med dennes 1ste Potens. Dog skal olet for Blødtjernsinstrumenternes Vedkommende be- mærkes, at Jernkærnen ved Vekselstrømsinstrumenter maa være af meget tyndt Blik, for at Hvirvelstrømme kan undgaas. Instrumenter af alle disse 4 Typer lader sig saaledes benytte lige godt i or Jævnstrøm og Vekselstrøm og kan altsaa justeres med Jævnstrøm. Dette er derimod ikke Tilfældet med: Induktionsinstrumen- ter n e*). e. Induktionsinstrumenter. Paa Fig. 325 er skematisk fremstillet et Induktionsinstrument. S er en Skive af Kobber eller Aluminium, der er anbragt drejelig omkring sin Akse. Ky og K2 er to lamellerede Jernkærner, der er beviklede, og hvis Beviklinger gennemløbes af Strømmene og I2; og 12 er Vekselstrømme af samme Periodetal, deres indbyrdes Faseforskydning er <p (.se Fig. 326). *) Den her udviklede Tlieori for Induktionsinstrumenter er angivet af Prof. Abs. Larsen.