Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
401 Har man saadanne faste Tilledninger, kan selvfølgelig kun en be- grænset Drejning (f. Eks. 180") af Spolen finde Sted; ønsker man derimod at benytte samtlige 360" af Skalaen, eller vil man benytte Apparatet som Synkroskop, maa Tilledningen til Spændingsspolen ske igennem to smaa Kontaktringe. Ved enfaset Vekselstrøm er Drejefeltet frembragt som vist paa l ig. 344. Strømmen kan her ved forskellige Kombinationer af Selvinduktion, Modstande og eventuelt Kondensatorer deles i to Strømme 7X og I2, der er lige store og 90° faseforskudte for hinanden (hvilket dog kun kan finde Sted ved et bestemt Periodetal). Virkningen af Instrumenterne beror nu paa den gensidige Paavirk- ning imellem det af Strømspolerne frembragte Drejefelt og Spændings- spolens Vekselfelt. De imellem disse Felter virkende Kræfter vil dreje Spændingsspolen hen i en saadan Stilling, at det igennem denne Spole gaaende Vekselfelt bliver saa stærkt som muligt, hvilket svarer til, at Dreje- feltets Retning maa staa vinkelret paa Spolens Plan, i det Øjeblik Spolens eget Felt har sit Maksimum (i samme Retning som Drejefeltet i det paa- gældende Øjeblik). Det vil da umiddelbart kunne indses, at hvis Viserens 0 Stilling svarer til cos <p = 1, vil ved en bestemt Faseforskydning Viseren dreje sig nøjagtigt lige saa mange Grader bort fra Nulstillingen, som Fase- forskydningen er. Skalaen kan blot inddeles i 360°, hvis man ønsker at aflæse <p; imidlertid angiver man som oftest paa Skalaen de tilsvarende Værdier for cos cp. Er Strømmen foran Spændingen, drejer Viseren sig til den ene Side, er den bagefter Spændingen, til den modsatte Side. Nogle Fabrikker benytter den viste Anordning, andre benytter den modsatte, idet de kun har een faststaaende Strømspole og saa to indbyrdes forbundne bevægelige Spændingsspoler med en indbyrdes Afstand paa 120° resp. 90°. Virkningen bliver naturligvis den samme. Vil man an- vende Apparatet som Synkroskop, slutter man Strømspolerne til Nettet (i Stedet for Strømspolerne benyttes dog som oftest i dette Tilfælde to Spændingsspoler) og Spændingsspolen til den Generator, der skal synkro- niseres. Viseren vil da dreje sig rundt med en Hastighed, der aftager, jo mere Maskinens Frekvens nærmer sig til Nettets; kommer Maskinens Frekvens over Nettets, drejer Viseren sig den modsatte Vej. Har begge samme Periodetal, staar Viseren stille og viser den tilfældige Faseforskyd- ning imellem Netspænding og Maskinspænding, først naar Viseren staar stille paa 0 (eller drejer langsomt forbi 0) kan Maskinen sluttes til. Konstruktionerne af JFasemaalere er som før nævnt mangfoldige, de her angivne skal kim være Eksempler. 14. Frekvensmaalere. Til Maaling af en Vekselstrøms Periodetal kan benyttes det paa Fig. 345 viste Apparat, som bestaar af en hel Række Tunger, hvis Egensving- ningstal er forskelligt afstemte; der kan f. Eks. være en Tunge for hvert enkelt, helt Periodetal fra 40—60 Perioder pr. Sekund. Disse Tunger paavirkes af en Elektromagnet, der fødes med den Vekselstrøm, hvis Pe- n 26