62
Man siger, at Kondensatoren har faael en vis Ladning paa Q
Elektricitetsenheder.
Q maales i Coulomb, og E maales i Volt. C kaldes Kondensatorens
Kapacitet og maales i Farad.
En Kondensator har altsaa Kapaciteten 1 Farad, naar 1 Volt netop
kan oplade den med 1 Coulomb.
Kapaciteten er kun afhængig af det isolerende Stofs Natur og af de
lo Lederes Form og indbyrdes Afstand. Derimod er C ganske uafhængig
af de ledende Stollers Art og Natur.
Anbringes en Kondensator i Tilslutning til et .Jævnstrømsnet, vil
der strømme Elektricitet lil den, indtil Ligevægtstilstanden er opnaaet,
d. v. s. indtil Q — C-P, og Strømmen vil da ophøre.
Kondensatoren har da paa Grund af Ladningen () opnaaet en vis
Spænding Ec, der er lig og modsat rettet Netspændingen P.
Hvis Netspændingen af en eller anden Aarsag sænkes lidt, vil
Kondensatoren afgive noget af sin Ladning, og omvendt vil den, hvis
Netspændingen forhøjes, optage en tilsvarende større Ladning. Holdes
Netspændingen konstant, gaar der ingen Strøm gennem Kondensatoren.
Den repræsenterer derfor overfor en Jævnstrømsspænding en uendelig
stor Modstand.
Helt anderledes er det, naar Kondensatoren forbindes lil el Veksel-
strømsnet. Vi antager, at delles Spænding varierer efter en Sinuslinie.
Saalænge Netspændingen vokser fra 0 lil + Maksimum, vil Konden-
satoren blive ladet (Strømmen er positiv), indtil Spændingen ikke vokser
mere. Kondensatoren har da paa Grund af sin Ladning antaget en lige
saa høj Spænding Ec = P, og Strømmen er 0.
Saa snart Netspændingen begynder at aftage fra + Maksimum mod 0,
vil Kondensatoren blive afladet, o: Ladestrømmen har skiflet Retning.
Strømmen passerer altsaa 0, naar Spændingen passerer Maksimum.
Tegnes Netspænding og Strøm op som Sinuslinier, ses det let, al
Strømmen har + Maksimum Periode før Spændingen (Fig. 64). Kon-
densatorstrømmen er altsaa altid 90° forud for Netspændingen. Paa Figuren
er indtegnet punkteret Kondensatorens Modspænding Ec, der er lig og
modsat rettet P.