65
Ohm, varierer med Strømmens Periodetal, saaledes at en Strøm med
høj Frekvens langt lettere passerer en Kapacitet end en Strøm med lavt
Periodetal. Modstanden er oo stor overfor Jævnstrøm, som maa antages
at have Periodetallet 0. Saafremt Isolationsstoffet i en Kondensator er
absolut isolerende, kan dér altsaa ikke gaa nogen Jævnstrøm igennem
Kondensatoren.
Da den Vekselstrøm, der gaar i en ren capacitiv Modstand, er 90°
forud for Netspændingen og saaledes er en ren wattløs Strøm, vil der
ikke kunne udvikles nogen Energi i Kondensatoren.
I en almindelig praktisk Kondensator vil der altid være nogle ret
smaa Tab, og Strømmen vil derfor ikke være absolut wattløs.
1. Kredsløb med ohmsk Modstand, Selvinduktion og Kapacitet i Serie
(den udvidede Ohms Lov).
Vi gaar ved alle disse Undersøgelser ud fra, at Tilstanden er bleven
stationær, og at Strøm og Spænding er sinusformede. Med stationær
Tilstand menes, at eventuelle Spændings- eller Strømsvingninger foraar-
sagede ved Indkoblingen skal være ophørte. Der vil senere blive givet
Oplysninger om saadanne Svingninger.
Vi vil først betragte nogle simple Tilfælde:
1) Ohmsk Modstand og Seloinduktion i Serie.
Strømmen J i Kredsløbet (Fig. 67 a) er fælles baade for R og L. Vi
afsætter derfor J som Ordinat i Vektordiagrammet (Fig. 67 b). Den
ZliniLJ
Fig. (57 b.
Spænding R-J, der skal overvinde den ohmske Modstand, er i Fase
med J og afsættes derfor paa Ordinataksen (Fig. 67 b).
Den Spænding 2n L • J, som skal overvinde Selvinduktionen, er
90° forskudt for J, saaledes at J er 90° bagefter Spændingen. Den af-
sættes i Diagrammet som vist (Fig. 67 b).
Disse to Spændinger skal sammensættes som Kræfter og giver en
Resultant E (Fig. 67 c). Dette er altsaa Maskinens Klemspænding. Fase-
forskydningen mellem Strøm og Spænding er <p. J er bagefter E.
Af Figuren faas:
E = ^Rjy + (2tt ~ Ljy
E = J- /ft2 + (2tt ~ L)2.
5