_________
66
Ved Sammenligning med Ohms Lov E — JR ses, at den tilsyne-
ladende Modstand R' i det betragtede Kredsløb er
______________
/R2 + (2n = R'.
Denne Størrelse kaldes Impedansen, og den findes øjensynligt af
Spændingsdiagrammet (Fig. 67 c), naar alle Længderne divideres med J.
Naar R L og kendes, vil Modstandsdiagrammet altsaa straks kunne
tegnes (eller beregnes) (Fig. 67 d), og den til en given Spænding E
svarende Strøm J vil da let kunne findes.
Eksempel: Hvor stor bliver Strømmen i et Kredsløb, hvor
R — 3 Ohm, L = 0,5 Henry, E = 2000 Volt, = 50.
T _________E _____________= 2000_______= 2000 = 155 Amp.
(2tT^ L)2 y32 + (2tt 50 • 0,5)2 12’9
Hvis der ingen Selvinduktion havde været i Strømkredsen, vai
Strømmen bleven = 667 Amp.
Hvor stor Effekt skal Generatoren levere til dette Kredsløb ?
Den virkelige Effekt er A = E-J-cos ep = R-J.
R"J 3*155_____.. nqo
cos <p kan faas af: cos cp = — 2()()() —
_____
4 = 2000-155.^ = 72 KW.
Den tilsyneladende Effekt er meget støire, nemlig
A' = E-J = R'-J2 = 310 KVA.
Dette var lettere faaet derved, at der udvikles Varme i den ohmske
Modstand, medens Induktionsmodstanden ingen Effekt forbruger:
A = J2-R = 1552-3 = 72 KW (sammenlign Beregningen ovenfor).
Resultat:
Ohmsk Modstand og Selvinduktion i Serie skal adderes geometrisk.
2) Ohmsk Modstand og Kapacitet i Serie.
Strømmen J i Kredsløbet (Fig. 68 a) er fælles baade ior R og C.
J afsættes som Ordinat, og i Fase hermed befinder sig RJ (Fig. 68 b).
5“^ l- VM/Wv ’Z M z * %’! / i X /i r J ‘ / \ V ! / K 1/ 1WC
Fig. 68 a.
Fig. 68 c.
Fig. 68 b.