Den Islandske Lods

Isafjardardjup. 91 Isafjardardjup. (Kort Nr. 233.) Isafjardardjup (Isejjordsdyb) eller som man i daglig Tale kalder det, Isafjørdr, skærer sig i SØ.-lig Retning over 30 Sm ind i Landet mellem de to stejle Fjeldsider Stigahlid og Grænahlid, hvis V.-lige Affald hedder henholdsvis Stigi og Ritr. I Mundingen har Fjorden en Bredde af 10 Sm. Ritr er ligesom de N. og S. for Isafjørdr forekommende Hukke høj og stejl, men medens disse er flade ovenpaa og derved vanskelige at skelne fra hverandre, udmærker denne sig ved et noget inden for Yderenden værende dybt Hak, der især viser sig tydeligt N. og S. fra. (Se Toning Side 84). Omtrent 10 Sm inden for Mundingen af Dybet afsætter det i Ø.-lig Retning Jekulfirdir, som i S. begrænses af den høje, snedækte Halvø Snæfjallanes, hvis bratte Kyst mod V. ender i den stejle Huk Bjarnagnupr. Ø. for Snæfjallanes ses den høje Dranga-Jøkull, (890 m). Dybden er meget betydelig, idet 20 m Kurven næsten overalt gaar tæt til Land. 50 m Kurven er mange Steder mindre end 1 Sm fra Land. Et Dyb med over 100 m strækker sig S. om Snæfjallanes helt ind i Bunden af Fjorden. Strøm. Floden sætter ind paa S.-Siden og ud paa N.-Siden, Ebben om- vendt, men den er, som overalt paa denne Kyst, langt svagere end Floden. Ebbe- og Flod-Strøm mærkes til noget forbi Øgrsholmi, inden for hvilken Strømmen som Regel er svagt udgaaende. I Jøkulfirdir er Strømmen ikke stærk og næsten altid udgaaende, men den samme Regel som andre Steder gælder dog ogsaa her, nemlig at Strømmen gaar ind paa Fjordens S.-Side og ud paa dens N.-Side. Anduvning af Isafjørdr er meget let, Fjorden skelner sig fra de andre Nordvest-Fjorde ved sin store Bredde i Mundingen med de stejle Fjeldsider, den store Dranga-Jøkull i Baggrunden og det omtale Hak inden for Ritr. I usigtbart Vejr kan man lodde sig til Dybet i Midten og, naar man faar Slag af dette, sætte Kurs indefter. Er Skibet bestemt til en Plads paa Fjordens S.-Side, bør man under Ind- sejlingen saa meget som muligt holde sig til denne paa Grund af den der ind- gaaende Strøm, der kan løbe saa haardt, at et Skib, med løj Kuling, maa vogte sig for at blive sat forbi den Fjord, det vil anløbe. Under Stigahlid og navnlig Grænahlid maa man, især med stiv Kuling, vogte sig for de der meget hyppige og haarde Fjeldkast. Bolungarvik, en lille Vig tæt 0. for Stigahlid, er den første Stoppe- plads paa Fjordens S.-Side; med Vinde fra V. gennem S. til SØ. benyttes den en Del af Fiskerskibe, men skager Vinden sig N.-lig, maa den straks forlades, da Vinde mellem NV. og NØ. sætter en voldsom Sø. Her ligger Islands største Fiskerleje med c. 500 Indbyggere. Telefon-Station.