Den Islandske Lods

104 Hunaflôi. Kysterne findes flere kendelige Fjelde, af hvilke særlig skal nævnes Kälfatindr (51) tæt 0. for Kap Nord, Midmundahorn, Bispen, Drangarnir (52, 53), en Række spidse Klipper ud for Drangahdls, som er meget & kendelig N. og S. fra og en af de bedste Land- 53. Reykjaneshyrna i SØ., 1/2 S. Kälfatindr. Drangarnir. Drangahåls. hyrna (53), kap Nordi SV., 3 Sm. kendinger paa denne Kyst, Kälfatindr med to Spidser Ø. og V. for hinanden (52, 53), Reykjanes- Kälfatindr. Reykjarfjardarkambr, der set Ø. fra ligner en Kegle, og endelig Spakonufelk, endvidere kan som kendelige Punkter benyttes tre Vandfald, nemlig det høje Drifandifoss i Hrollaugsvik og de to lavere, det ene ved Asparvik, det andet ved Bjargarstap paa V.-Siden af Skagen, der ofte i usigtbart Vejr afgiver gode Kendinger og i Stille og Tykning kan vejlede ved deres Larm. Den indre Del af Skagastrand- Bugt, eller den Del, der ligger S. for en Linie fra Reykjarfjørdr til Handels- stedet Skagastrand, er opfyldt med mange farlige Skær og Grunde, og Bunden er meget ujævn, saa at Lod- det giver ringe Vejledning; de om- givende Kyster er i Modsætning til Strandene ret frugtbare og bedre befol- ket, navnlig jo S.-ligere man kommer. Strøm. Floden søger ind paa Bugtens V.-Side og ud paa Ø.-Siden, Ebben omvendt, men er meget svagere; det hvide Jøkelvand, som Elvene fører ud, træffes om Sommeren altid langs Bugtens Ø.-Side ofte helt ud forbi Skagens-Rev. Ved Besejlingen af Handelsstedet Skagastrand maa man derfor vogte sig for den langs Kysten fremherskende S.-lige Strøm. Magnetiske Forstyrrelser. Kompasset er ikke paalideligt paa Hunaflôi, navnlig gælder dette Bugtens V.-Side, hvor der indtil 8 Sm af Land kan forekomme Afvigelser paa indtil 1 Streg, og hvor det enkelte Steder endog er helt dødt. Paa Strækningen fra c. 12 Sm ØNØ. for Ørkin, paa N.-Siden af Rey- kjarfjørdr, til c. 15 Sm N. for samme er i 1902 observeret c. 45° V. Misvisning.