ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Hunaflôi. 105 Strandir (Strandene), fra Kap Nord til den S.-lige Reykjarfjørdr, bliver kun lidt besejlet, da Kysten er ufrugtbar og meget tyndt befolket, og der kun paa den S.-ligste Del af denne Strækning findes Havne eller beskyttede Anker- pladser. Fra Straumnes S. efter er ikke alene Kysten og dens Bugter og Hjorde opfyldt med Klipper og Skær, men ogsaa Farvandet udenfor indtil en Afstand af 6 à 8 Sm af Land. Disse Klipper og Skær hedder Strandabrekar og bestaar af en Række undervands Klipperev, der som en Fortsættelse af Fjeldryggene paa Kysten skyder sig ud i Havet og af og til hæver sig saa højt op i Nærheden af Havfladen, at der i haardt Vejr staar Braad paa Braad omkring de lægeste Bodier. Af disse skal nævnes: Amdrups-Bodi med 7,5 m ligger 6 Sm NØ. t. N. for Drangasker. Wandels-Bodi med 2,8 m ligger 1% Sm Ø. t. N. for Drangasker. To Bodier paa henholdsvis 7,5 m og 7,a m ligger 7 og 6 Sm 0. t. N. og Ø. for Drangasker. Mellem disse Rev strækker sig dybe Render ind mod Kysten, den største er Drangadll med indtil 164 m Dybde. Advarsel. Den Søfarende bør altid gaa vel uden om Strandene. Kysten fra Kap Nord til Bardsvik er ren, undtagen ud for Kålfatindr, hvor der ligger Skær indtil 1 Kbl fra Land, og man kan overalt nærme sig den paa mindre end % Sm Afstand. I Smidjuvik og Bardsvik kan med godt Vejr og Af- landsvind ankres paa 18 à 22 m Vand, Sandbund; men de er fuldstændig aabne for de fremherskende og ofte pludselig opstaaende NØ.-lige Vinde. Fra Straumnes til Ingålfsfjørdr findes vel adskillige Vige og Fjorde, men som alt nævnt er de saa vel som Adgangene til dem opfyldt med Klipper og Skær, og de er dertil ganske aabne for Paalandsvind. Skulde et Skib ikke desto mindre med en Læger paa denne Kyst, som sidste Redningsmiddel, forsøge at ankre i en af disse Fjorde, da kan det lykkes; thi Braaddet vil vise de farligste Skær, og Holdebunden i Fjordene skal være god. Tharaldtrsfjørdr bør man i saa Fald dog ikke søge, da den skal være helt opfyldt af Skær. Endnu maa det erindres, at disse Fjorde hurtig kan fyldes med Is, naar den er i Drift paa Bugten eller tæt uden for denne. Dranga- sker og Selsker er Skær, som rager højt ud af Vandet og afgiver gode Kendinger for Sejladsen 0. om dem. Ingolf sfjørdr (Kort Nr. 204.) er den første Fjord N. fra, som yder et sikkert Tilflugtssted, og som kan søges uden Fare; den er ren og dyb i hele sin Udstrækning. Munadarsker ved Indløbets S.-Side strækker sig over 1 Sm i NNV.-lig Retning ud for Munadarnes; de bestaar af fem store, altid tørre Skær samt en Del mindre, der ligger tæt ved disse, og af hvilke nogle kun ved Lavvande er tørre. Fra det N.-ligste Skær udgaar i N. et c. 2 Kbl langt Stenrev med under 1 m Vand, og paa hvilket det næsten altid bryder. I NV. t. V. godt 2 Kbl fra samme Skær ligger et mindre Skær, der kun er tørt ved Lavvande. 14