ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
106 Hunaflôi. Ôfeigsfjardarsfeer ved Indløbets N.-Side, c. 2 Sm NNV. for Muna- darsker, bestaar af seks store, altid tørre Skær, samt en Del mindre saavel tørre som overflydte. Fra det N.-ligste Skær strækker der sig en Stenryg, c. 1 Sm ud mod NØ. med Dybder paa 3,5 à 20 m, og paa denne Ryg ligger i 7% Sm Afstand fra Skæret en Stenpulle med 2,5 m. Besejling. For at anduve Fjorden søges Kending af Selsker. Dette er rent klos til paa S.-Siden, men N. og NØ. for Skæret er der urent. Naar dette er vel passeret, sættes Kursen S. 70° V. hen N. om Munadarsker, eller man holder Selsker agterude og Døgurdardals Elv forude. Til Vejledning for at finde Elven kan tjene, at der S. for Hruteyjarnes fra Søen ses tre Elve, af hvilke Dø- gurdardals Elv er den N.-ligste. Den nævnte Kurs holdes, indtil man har Fjorden aaben, da man staar ind i den V. om Munadarsker. Naar man er paa Kurs S. 24° 0. indefter, vil man have den V.-Iigste af Drangarnir agterude. I Bunden af Fjorden findes en fortrinlig Ankerplads paa c. 20 m Vand, god Holdebund. Trjekyllisvik. (Kort Nr. 204.) Den Halvø, som begrænser Ingolfs- fjørdr i Ø., har paa sin Ø.-Side en stor Bugt Trjekyllisvik, der mod NV. afsætter en mindre Arm Nordrfjørdr. Bugten er ren undtagen i den SV.-lige Del, hvor den S. og SV. for Øen Årnesey er opfyldt med Skær, ligesom der fra den nævnte Øes NV.-Pynt udskyder i NV. et 2 Kbl langt Rev, der falder stejldybt af ved Yderenden. Nordrfjørdr er ligeledes ren; den største Dybde findes paa Fjordens S.-Side; 10 m Grænsen paa N.-Siden naar ud til midt i Fjorden. Paa Fjordens N.-Side findes et Handelssted, der om Sommeren besejles af Fiskerskibe. Anduvning. Gode Kendinger for Trjekyllisvik afgiver Kdljatindr og Reykjaneshyrna. Under Indsejlingen skal Skibe med Paalandsvind vogte sig for Illasker, 2 Sm N. t. 0. for Reykjaneshyrna, paa hvilket det skal kunne bryde voldsomt, skønt det ved Øpmaaling ikke er lykkedes at finde mindre end 14 m paa Skæret. Ankerplads. En god Ankerplads findes V. for Årnesey med dennes N.- Pynt i 0. % N. og Årnes Kirke i SSV., i 13 à 15 m Vand. Med N.-lige og NØ.- lige Vinde er her imidlertid ikke Læ, og man maa da søge Nordrfjørdr, hvor man ud for en kendelig, fritstaaende Klippe paa Fjordens N.-Side finder en fortrinlig Ankerplads i 7,5 à 9,5 m, god Holdebund; man er imidlertid paa denne Anker- plads med N.-lig Storm udsat for stærke Fjeldkast, der idelig skifter Retning, idet Kastene snart kommer V., snart 0. om Kälfatindr. Grunde og Skær. Tæt under Kysten fra Trjekyllisvik til Reykjar- fjørdr findes overalt Skær. Hagasker er de N.-ligste og ligger c. 125 m fra Land NØ. for Reykjarneshyrna; der er stejldybt lige uden for dem. Langs Kysten ligger et Flak med 11 à 15 m Vand, som fra en Bredde af c. 1 Sm paa den N.-lige Del bliver ganske smalt S. efter. Midt paa dets Ø.-Side ligger den farlige Sten-