Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
Hunaflôi.
med større eller mindre Aabning mellem Djupahlein og de smaa Holme Ø. for
Handelsstedet og ikke V.-ligere, end at man kun ser Endegavlen af det store
Vaaningshus. Ankerpladsen kan betragtes som god om Sommeren, men Ø.-lig
Vind kan sætte svær Sø, og man er ikke sikker for Is.
Ankerplads. En bedre Ankerplads, naar man ikke skal have Forbindelse
med Handelsstedet, findes i Kjäsarvik i Fjordens SV.-Hjørne, hvor man kan
ankre midt i Vigen i 15 à 17 m, god Holdebund, med: »to kalkede Varder V. for
Bajen paa Vigens S.-Side overet« og: »en kalket Sten overet med Vandfaldet paa
S.-Siden«.
Havnetiden er 8 T. 39 M., Forskellen mellem Springtids-Højvande og
Lavvande er 1,2 m.
Veidileysa er den næste Fjord S. for Reykjarfjørdr; med Undtagelse af
Midfjardarsker, hvorpaa der er 4,3 m, i Fjordens Munding og Byrgisvikursker
paa dens S.-Side skal Fjorden være ren, men den besejles ikke.
Kysten fra Veidileysa til Steingrimsfjordr har mange
kendelige Punkter, blandt hvilke skal nævnes Byrgisvikurfjall, Kolbeinsfell, Speni,
en kendelig Humpel paa Toppen af en Skrænt ud for sidstnævnte Fjeld, det lave
Vandfald ved Asparvik, det høje, stejle Bæjarfell og den fritstaaende Klippe
Malarhorn.
Fra Byrgisvikurnes til Kaldbaksvik kan man nærme sig Kysten indtil 12
Sm Afstand, men med Paalandsvind og høj Sø bryder det her indtil 1% Sm fra
Land. Kaldbaksvik siges at være ren og skal kunne benyttes som Stoppeplads,
men dette kan kun tilraades i Nødstilfælde, da den er helt aaben for alle Vinde
mellem NØ. og SØ.
Fra Kaldbaksvik til hen imod Steingrimsfjørdr er Kysten omgivet af et
Bælte af dels synlige, dels blinde Skær, som ud for Hvalshøfdi har en Bredde af
næsten 2 Sm, men herfra igen bliver smallere S. efter, saa at man fra Malarhorn
kan nærme sig Kysten paa 1 Kbl Afstand.
Bjarnarfjørdr er utilgængelig og opfyldt af Skær.
Grimsey er en lille Øe paa N.-Siden af Indløbet til Steingrimsfjørdr,
(Kort Nr. 217), skilt fra Fastlandet ved et c. 1200 m bredt Sund med Dybder
paa indtil 68 m.
Paa Grimsey er der to 6 m høje, 4 m brede, hvide Baaker med sort, lodret
Stribe. Bagbaaken staar paa Øens høje V.-lige Del, Forbaaken paa Øens NØ.-
lige Pynt N. 60° Ø. fra Bagbaaken.
Holdt overet leder de NV. om Evers-Grund, Fyllas-Grund, Ingolfs-Grund
og Dagmäla-Grund, samt SØ. om Stôri-Bodi og 1,2 m Skæret 0. for Bjarnarnes.
Paa Øens SØ.-Side findes et over % Sm bredt Flak, paa hvis Yderside ligger
en Stenrøse med 1,3 m, men uden for denne falder det stejlt af til Dybet.
Mærke. Man gaar 3 Kbl S. om Flakket i Mærket: