ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
108 Hunaflôi. med større eller mindre Aabning mellem Djupahlein og de smaa Holme Ø. for Handelsstedet og ikke V.-ligere, end at man kun ser Endegavlen af det store Vaaningshus. Ankerpladsen kan betragtes som god om Sommeren, men Ø.-lig Vind kan sætte svær Sø, og man er ikke sikker for Is. Ankerplads. En bedre Ankerplads, naar man ikke skal have Forbindelse med Handelsstedet, findes i Kjäsarvik i Fjordens SV.-Hjørne, hvor man kan ankre midt i Vigen i 15 à 17 m, god Holdebund, med: »to kalkede Varder V. for Bajen paa Vigens S.-Side overet« og: »en kalket Sten overet med Vandfaldet paa S.-Siden«. Havnetiden er 8 T. 39 M., Forskellen mellem Springtids-Højvande og Lavvande er 1,2 m. Veidileysa er den næste Fjord S. for Reykjarfjørdr; med Undtagelse af Midfjardarsker, hvorpaa der er 4,3 m, i Fjordens Munding og Byrgisvikursker paa dens S.-Side skal Fjorden være ren, men den besejles ikke. Kysten fra Veidileysa til Steingrimsfjordr har mange kendelige Punkter, blandt hvilke skal nævnes Byrgisvikurfjall, Kolbeinsfell, Speni, en kendelig Humpel paa Toppen af en Skrænt ud for sidstnævnte Fjeld, det lave Vandfald ved Asparvik, det høje, stejle Bæjarfell og den fritstaaende Klippe Malarhorn. Fra Byrgisvikurnes til Kaldbaksvik kan man nærme sig Kysten indtil 12 Sm Afstand, men med Paalandsvind og høj Sø bryder det her indtil 1% Sm fra Land. Kaldbaksvik siges at være ren og skal kunne benyttes som Stoppeplads, men dette kan kun tilraades i Nødstilfælde, da den er helt aaben for alle Vinde mellem NØ. og SØ. Fra Kaldbaksvik til hen imod Steingrimsfjørdr er Kysten omgivet af et Bælte af dels synlige, dels blinde Skær, som ud for Hvalshøfdi har en Bredde af næsten 2 Sm, men herfra igen bliver smallere S. efter, saa at man fra Malarhorn kan nærme sig Kysten paa 1 Kbl Afstand. Bjarnarfjørdr er utilgængelig og opfyldt af Skær. Grimsey er en lille Øe paa N.-Siden af Indløbet til Steingrimsfjørdr, (Kort Nr. 217), skilt fra Fastlandet ved et c. 1200 m bredt Sund med Dybder paa indtil 68 m. Paa Grimsey er der to 6 m høje, 4 m brede, hvide Baaker med sort, lodret Stribe. Bagbaaken staar paa Øens høje V.-lige Del, Forbaaken paa Øens NØ.- lige Pynt N. 60° Ø. fra Bagbaaken. Holdt overet leder de NV. om Evers-Grund, Fyllas-Grund, Ingolfs-Grund og Dagmäla-Grund, samt SØ. om Stôri-Bodi og 1,2 m Skæret 0. for Bjarnarnes. Paa Øens SØ.-Side findes et over % Sm bredt Flak, paa hvis Yderside ligger en Stenrøse med 1,3 m, men uden for denne falder det stejlt af til Dybet. Mærke. Man gaar 3 Kbl S. om Flakket i Mærket: