ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
146 Borgarfjørdr—Lodmundarfjørdr. Paa Fjordens Ø.-Side ligger tæt ved Land en lille, flad Klippeße, Njard- vikurhôlmr, kendelig ved sine Edderfuglevarp. Kysten er ren, dog ligger nogle Skær tæt under Land. Ankerpladser. Der kan ankres ud for Handelsstedet tværs af Kidubjorg i 11 à 13 m, men Holdebunden er daarlig og Rulningen betydelig. Den bedste Ankerplads findes paa Ø.-Siden i Bunden af Fjorden i Mærkerne: »Handelsstedet netop fri N. for Kidubjorgu og: »Njardvikurholmr Ø.-Kant netop fri V. for Skærene paa Ø.-Siden af Fjorden«, i c. 8 m Vand. Man maa ikke ankre Ø.-hgere, da det der grunder hurtigt op til 3 à 5 m. Paa denne Ankerplads staar der mindre Rul- ning end paa de øvrige Steder i Fjorden, men det maa fraraades at ligge paa denne med N.-lige Vinde eller i den daarlige Aarstid. S. for Njardvikurhôlmr kan mindre Skibe ankre, der er her vel Læ for Sø- vinden men SV.-Vinden kan paa dette Sted blæse voldsomt. Kysten fra Borgarfjordr til Lodmundarfjørdr (Kort Nr. 191.) dannes af høje og stejle Fjelde. Foruden de i det Indre liggende, ovenfor nævnte Fjelde, blandt hvilke Borgir ses langt tilSøs, skal endnu som kende- lige Punkter nævnes Hafnarberg paa Halvøen mellem Borgarfjordr og Brunamk og særligt Skælingur (100), den højeste Fjeldtop paa N.-Siden af Lodmundarfjørdr 100. Skælingur. Dalatangi i NV. I. N., 4 Sm. Munding, der paa Grund af sin ejendommelige Form af de Søfarende har faaet Navnet det Kinesiske-Lysthus. Paa denne Kyststrækning findes flere smaa Vige, de største er Brunavik, Hvalvik, Breidavik og Husavik, af hvilke den første er den dybeste og største; men ingen af dem egner sig til Stoppeplads, da de er helt aabne for Søvinden, og selv med Fralandsvind er Landing med Baad vanskelig. Paa Brunamk ses dog Fiskerskibe at ankre i 11 m for at fylde Vand ved den i Bunden udløbende Elv; men Holdebunden er daarlig, i Særdeleshed længere ude hvor der findes Sten. Skær. Kaupmannsstapi og Almenningsfles er to ganske lave Skær lige V. for Mundingen af Brunamk' de ligger næppe mere end % Kbl fra Land, fra hvilket de er skilt ved et Dyb med 11 à 15 m Vand, som dog kun bør benyttes af Baade. Ud for Glettinganes ligger nogle blinde Skær tæt ved Land. Ved den yderste Pynt N. for Husavik ligger Skær indtil 2 Kbl fra Land. S. for Husavik findes Skær tæt under Land.