ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Lodmundarfjørdr. 147 Grunde. 1% Sm N. for Almenningsfles ligger Grunden Tindrastklettr med 18 m, hvorpaa det bryder med høj Sø. Mærke for det Grundeste er: »Brunafell, som er et spidst Fjeld i Brunavik, over en kendelig Fjeldspids paa Kaupmanns- stapi Pynt«. Omtrent 5% Sm ØNØ. fra Lodmundarfjørdr S.-Pynt ligger Klippegrunden Husavikrklettr med 32 m Vand. Mærker er: »Nipa Pynt overet med Dalatangi« og: »en lys Skrænt i Husavik sin egen Højde fri N. for Pynten ved Alftanes«. Strømraser findes ud for de forskellige Pynter, især ud for Glettinganes og Pynten S. for Husavik, og kan med N.-lig eller S.-lig Storm antage ret be- tydelige Dimensioner. Flak. Ud for denne Kyst ligger et Flak, hvorpaa Dybden tiltager udefter indtil 100 m; det har Form af en Trekant, hvis Grundlinie gaar fra Glettinganes til Lodmundarfjørdr, og hvis Toppunkt ligger 14% Sm 0. for Breidavik. Dette Flak er til stor Vejledning ved Anduvning eller Forbipassage langs Kysten i usigtbart Vejr. Lodmundarfjordr. (Kort Nr. 191 og 194.) Denne 4 Sm dybe Fjord er paa alle Sider omgivet af høje, stejle Fjelde. Landgang er de fleste Steder vanskelig paa Grund af de mod Havet vendende stejle Skrænter. Den bedste Landingsplads er i NV.-Hjørnet af Fjorden. Denne er ren overalt indtil 1 Kbl fra Land, og Dybden, som i Mundingen er c. 40 m, aftager jævnt indefter. Fjorden har ingen Handelssteder og er derfor ikke Genstand for nogen regelmæssig Besejling, men skønt ganske aaben benyttes den dog af og til som Stoppeplads af Fiskerskibe. Fjorden er berygtet for sine stærke Fjeldkast, især fra N. Ankerplads. Man kan ankre overalt i Fjorden, men den mest benyttede Ankerplads er ud for Gaarden Nes, paa Fjordens N.-Side, paa 22 à 26 m Vand, fint, sort Sand. Landing er her mulig, dog kun med godt Vejr og Fralandsvind; thi Paalandsvind, selv om den ikke altid blæser igennem, sætter Rulning ind i den fuldstændig aabne Fjord. Havnetiden ved Nes er 0 T. 20 M. Forskellen mellem Højvande og Lavvande er gennemsnitlig 1,5 m. Seydisfjordr (Kort Nr. 194.) er i enhver Henseende Ø.-Kystens bedste og vigtigste Fjord. Den gaar ind mellem Borgarnestangi og Skdlanes først i V.-lig og derefter i VSV.-lig Retning og har en Længde af 8 Sm. Den er med Undtagelse af de nedenanførte Skær fuldstændig ren med Dybder fra 60 til 90 m, og man kan overalt nærme sig Kysten inden for 1 Kbl Afstand, undtagen ud for Brimnes, som ikke maa kommes nærmere end 1 Kbl. Fjorden er ligesom den foran- nævnte bekendt for de voldsomme Fjeldkast, som kommer ned ad de høje og stejle Fjeldskraaninger, der næsten overalt omgiver den. Paa Fjorden er der ligesom paa den S.-ligere liggende Eskifjørdr en meget livlig Handel, og den er hele Aaret rundt i Forbindelse med Europa, navnlig i de Aar, hvor Sildefangsten er rig.