ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Gerpir. — Fåskrudsfjørdr. 153 SØ. for Gerpir c. 4 Sm fra Land er der paa 52 à 56 m Vand fundet Udslag af Kompasnaalens N.-Ende paa 1 Streg til højre. Mellem Skrudr og Land er iagttaget Udslag paa indtil 1 Streg, og 3 à 4 Sm S. t. Ø. fra Skrudr er ligeledes iagttaget store magnetiske Forstyrrelser, der ogsaa kun synes at have ringe Udstrækning. Det størst observerede Udslag af Kompas- naalens N.-Ende er 2 Streger til højre og 1 Streg til venstre. Det sidste Udslag er observeret c. % Sm N. fra det førstnævnte, og c. % Sm S. fra det førstnævnte Udslag var Kompasset normalt. Vadlavik (Kort Nr. 192.) ligger 4 Sm S. for Gerpir. Den benyttes som Stoppeplads for Fiskerskibe. Vigen er ren, men fuldstændig aaben for Søvind. Holdebunden er god. Øer og Skær ud for Reydarfjordr og Fåskrudsfjørdr. (Kort Nr. 192.) Valsbodi ligger 72 Sm S. for Krossanes; paa Skæret er der 1,9 m Vand, og det ligger i c. 15 m. Søen bryder næsten altid paa det. Seley (107) er en lille, lav, græsbegroet Holm, der ligger 2% Sm SØ. 107. Snœfugl. Seley i VNV., 1/2 Sm. Uölmr. for Krossanes. S. for den ligger i en Linie de tre Skær Eyasker, Hellusker og Sætu- sker, og N. for den Skærene Holmr. Den samlede Længde af Holme og Skær, der med et fælles Navn ofte kaldes Selsker, er lidt over 1 Sm. Farvandet om dem er rent, saa at man kan nærme sig dem paa % Kbl Afstand, undtagen N. for Holmr, fra hvilket der stikker et 1 Kbl langt Rev ud. Mellem Seley og Land er der gennemgaaende over 30 m Vand. Skrudr (108) er en lille, men høj Øe, der ligger ud for Fåskrudsfjørdr 2 Sm fra Land. Den kan ses godt en Snes Sm til Søs, minder noget om en Høstak og er en udmærket Landkending saavel ved Form som Højde, da alle andre Øer ud for den S.-lige Del af 0.-Kysten er lave. Tæt N. for Skrudr, kun skilt fra den ved et ganske smalt Sund, ligger den lille Klippe Arfaklettr, og tæt 0. for Skrudr den lave Klippe Thussi. S. for denne og 0. for Skrudr er Farvandet til en Afstand af % Sm opfyldt af Skær, hvorimod S.-Siden af den sidste er ren. V.-Siden af Skrudr skal man ikke komme alt for nær, og fra Arfaklettr strækker et Rev sig omtrent 2 Kbl ud i N. t. V. Brokur er en i SV. og NØ. % Sm lang Række Skær, der ligger mellem 1 og 2 Sm NØ. t. 0. for Skrudr. Paa de N.-ligste Skær bryder Søen næsten altid, derimod ikke paa de S.-ligste. Man skal derfor være forsigtig, naar man gaar mellem Skrudr og Brøkur, hvor der i øvrigt er dybt og rent. Da her løber stærk Strøm, skal man dog helst undgaa denne Passage. Mellem Brøkur og Selsker er rent og dybt. 20