ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
154 Reydarfjørdr. Einbodi ligger % Sm NV. for Skrudr. Den er tør med Lavvande og af ringe Udstrækning. Farvandet gaar V. om den, hvor der er dybt og rent, og det kan ikke tilraades at gaa Ø. om den. Andey er en lille, lav, græsbevokset Øe i den N.-lige Del af Faskruds- fjørdr Munding, 1% Sm V. for Skrudr. Øen er vanskelig at se fra Søen, da den bliver ædt op af det høje Bagland, men man kan overalt komme den meget nær, undtagen paa N.-Siden, hvorfra et Rev strækker sig over mod de ud for Fäskruds- fjørdr NØ.-Hjørne liggende to Klipper, der med et fælles Navn kaldes Fles og ligger et Par Kbl fra Land. Der er flere Skær tæt N. for dem og urent mellem dem og Land. Reydarfjørdr (Kort Nr. 192.) er Østlandets største Fjord; den er 2 Sm bred paa sit Smalleste og 10 Sm lang fra Mundingen til Holmanes, hvor den deler sig i to Dele, den N.-lige, Eskifjørdr, og den S.-lige, Indre-Reydarfjørdr. Fjorden er i sin hele Længde omgiven af høje Fjelde, og mellem disse findes flere af 0.-Kystens højeste. Paa Fjordmundingens N.-Side ligger Snæfugl (Sukker- toppen 784 m) (107), paa S.-Siden Reydarfjall (594 m) og den meget kendelige, spidse Top Halaklettr (112). Inde i Fjorden ligger Ilolmajell (1029 m), hvis Top ligner en afskaaret Pyramide, og Lambafell (1086 m), det højeste Fjeld paa Fjordens S.-Side, der dels ved sin Højde, dels ved sin Form er meget kendeligt. Alle disse Fjelde afgiver god Kending fra Søen. Vattarnestangi er en smal, 2/3 Sm lang Tunge, der strækker sig ud mod N. fra Fjordens yderste Huk paa S.-Siden. Tungens Yderende er ren paa N.- og 0.-Siden, men ud for dennes S.-ligste Del og et Stykke forbi Tungens Inderende ligger et 1/s Sm bredt, meget urent Flak, paa hvis S.-ligste Del Klippen Bakur rager godt op af Vandet. Tungens V.-Side er uren i en Afstand af indtil 2 Kbl. Refsker. Ud for Karlskali paa Fjordens N.-Side strækker sig en lang, smal Række Skær % Sm ud mod S. Paa det S.-ligste Skær er der 1,8 m Vand. Ved Springtids Lavvande er enkelte af Skærene synlige. Med Vinden ind ad Fjorden bryder det altid paa dem. Svartasker er en sortladen Klippe, som ligger paa Fjordens N.-Side 2 Sm V. for Refsker og c. 70 m fra Land. Kysten bag den dannes af en stejl Klint, ligeledes af mørk Farve. Anduvning. I Taage og usigtbart Vejr bør man søge Landkending N. for Fjorden, hvor Farvandet er rent, hvor Loddet giver god Vejledning om Af- standen fra Land, og hvor man i en Klaring har stor Udsigt til at faa et Glimt af de høje Fjelde eller af Skrudr, der ikke kan forveksles med noget andet Punkt paa Kysten. Reydarfjardar-Dyb med Dybder fra 100 til 200 m kan ligeledes give god Vejledning. Man maa vel erindre Strømmen, og at den største Forsætning er S. efter. Magnetiske Forstyrrelser, se Side 152.