ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
158 Reydarfjørdr. — Fåskrudsfjørdr. Paa N.-Siden af Fjorden, 1 Sm V. fra Holmanes, ligger en lille Gruppe smaa Øer, hvoraf den S.-ligste er den højeste; % Kbl SV. fra denne findes et Skær, som er overflydt med Højvande. I det inderste af Fjorden ligger paa N.-Siden et Handelssted, og der findes nogle Fiskeri-Etablissementer, som medfører en Del Besejling. Telefon-Station ved Handelsstedet. Ankerplads findes paa Flakket V. for de omtalte Øer og i den noget V.- ligere liggende Bugt Leidarhofn, begge Steder paa 30 à 40 m med god Holdebund. Paa det sidstnævnte Sted kan ogsaa ankres i c. 20 m Vand, e. % Sm S. 40° V. for Holmar Kirke. Endelig kan ankres ud for Handelsstedet i det inderste af Fjorden. Landgrunden, der som Regel er meget stejlt affaldende, er faa andre Steder bred nok til at afgive Ankerplads med tilstrækkeligt Svajerum. Havnetiden i det inderste af Fjorden er 1 T. 58 M. Féskrudsfjordr (Kort Nr. 192.) skilles fra Reydarfjørdr ved den smalle Halvø, der opfyldes af de alt omtalte høje Fjelde, af hvilke de kendeligste er Lambafell, Reydarfjall og Halaklettr. Halvøen, der begrænser Fjorden mod S., er ligeledes opfyldt af en Fjeldryg med mange c. 1000 m høje Toppe; den Ø.- ligste er det alt nævnte Gvendarnesfell. Paa begge Sider er Fjeldene meget stejle og efterlader kun et smalt Forland. Fjorden har en Længde af 8 Sm, dens Bredde i Mundingen er 2 Sm og dens Retning VNV. Dybden i Fjorden er omtrent 80 à 90 m i hele dens Udstrækning, og Landgrunden er overalt meget smal. Fjorden benyttes meget af franske Fiskere, der her har deres vigtigste Sta- tion paa Ø.-Kysten. I det indre af Fjorden ligger paa N.-Siden Handelsstedet Budir med c. 400 Indbyggere. Distriktslægen bor her, og der findes Sygehus. Telefon-Station. Paa S.-Siden af Fjorden inden for Vik ligger et Hvalfanger-Etablissement. Andey og Fles har været omtalt ovenfor. Ædarsker ligger 7 Sm V. for Andey. Skæret er delvis overflydt med Højvande; med Lavvande kan man gaa klos til det, og mellem det og Andey er rent med 22 à 26 m Dybde. Gunnarsker og Kumlasker paa Fjordens N.-Side og Vikrsker paa S.-Siden er altid synlige og kan løbes tæt til, med Undtagelse af det første, hvis S.-Spids er uren i 1% Kbl Afstand. Anduvning og Besejling. Skrudr er det bedste Anduvnings-Mærke, og i øvrigt henvises til, hvad der ovenfor er sagt om Anduvning af Reydarfjørdr. Der søges ind i Fjorden mellem Ædarsker og Hafnarnes, og det maa anbefales at holde midt i Løbet, dels fordi Fjeldkastene der er mindre voldsomme, dels fordi man under visse Vindforhold kan træffe Stille i Nærheden af de høje Fjelde ved Kysten. Magnetiske Forstyrrelser, se Side 152. Ankerplads. Skibe kan stoppe langs hele N.-Kysten inden for Kumlasker,