ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Fåskrudsfjordr. — Stødvarfjørdr. 159 men god Ankerplads findes først inden for Mjôeyri, et af de almindelige islandske Sandører, da man uden for dette er udsat for Sø og Rulning. Som et af de bedste Steder at ankre uden for Mjôeyri kan nævnes ud for Brimnes Baj, med: »Skrudr sin egen Bredde fri«, i 22 à 24 m Vand. Inden for Mjôeyri, tæt Ø. for Elven, kan ankres i 35 à 50 m; Holdebunden er dog ikke god og Grunden temmelig stejlt affaldende. En bedre Ankerplads findes i Fjordens NV.-Hjørne ud for Handelsstedet Budir med: »Pynten V. for Vikrsker til Mjôeyri«, eller for større Skibe med: »lidt Aabning mellem Pynterne«. Bundarten er blød, og Ankeret holder ikke bedre end paa den forannævnte Anker- plads, men Grunden er ikke saa stejlt affaldende. Denne Ankerplads benyttes fortrinsvis af de franske Orlogsskibe. De talrige Fiskerskibe, som til Tider forefindes paa Fjorden, ankrer paa hele Strækningen fra Mjôeyri indefter. Havnetiden i det inderste af Fjorden er c. 2 T. 5 M., Flodhøjden ved Springtid 1,5 m. Stødvarfjørdr (Kort Nr. 192.) er skilt fra Fåskrudsfjerdr ved en 4 Sm bred Halvø, gennemskaaret af en Fjeldryg med Toppe indtil c. 1000 m Højde, og som ender i det over 300 m høje Gvendarnesfell inden for Pynten af samme Navn. Ud for Pynten 3 Kbl fra Land ligger en lille Klippe, Fles, men i øvrigt er Kysten ren indtil omtrent 1 Kbl fra Land, saa at Skibe her intet har at frygte. Anderledes stiller det sig for Baade; thi ud for Gvendarnes kan til Tider findes en af de farligste Strømraser paa Ø.-Kysten. Paa S.-Siden af Fjorden ligger den kegleformede Fjeldspids Timbrgatnatindr (848 m) og det kendelige Fjeld Sulur (111), der har et dybt Hak i Toppen. Den yderste Pynt hedder Kambanes (109). Paa dennes højeste Humpel staar en Varde med en 6 m høj Stang. Fjorden, hvis Retning er VNV., er 3 Sm lang og 1 Sm bred; den er med Undtagelse af Mundingen ren og har Dybder fra over 60 m aftagende indefter. Skær. Landbodi er et blindt Skær ved Mundingens N.-Side; det ligger tæt ved Land SØ. for Pynten. Dybden over det angives at være 1,8 m, og der er dybt uden om det. I Mundingen af Fjorden ligger Fjordbodi med 3,8 m Vand, hvorpaa der i Reglen staar Brænding, og mellem Bodien og Kambanes skal ligge flere blinde Skær, hvorfor der med Paalandsstorm staar Braad over hele denne Strækning. Under disse Forhold er der ogsaa set Braad i 1 Sm Afstand 080. fra Kambanes. Tæt uden om dette Næs er Farvandet rent, men der findes ofte en stærk Strømrase. Besejling. Fjorden har ingen gode Ankerpladser, men søges dog, da Ind- sejlingen er lettere end i Nabofjordene, foruden af Skibe bestemt til Handels- stedet, af Skibe for at fylde Vand. Ved Indsejlingen liar man kun at undgaa Fjordbodi og de mellem denne og Kambanes liggende Skær. Mærket for at gaa fri N. om Fjordbodi er at holde.