Den Islandske Lods

Breiddalsvik. 161 Hladan. 1 Sm Ø. fra Streitishvarf, Pynten paa Fjordens S.-Side, ligger den lille Holm Hladan, der er ren og med dybt Vand paa alle Sider, og tæt NØ. for den ligger en lille, altid tør Klippe, som hedder Hlødubarn. Øer og Skær i Breiddalsvik. Langs Bugtens S.-Side indtil en Afstand af 2 Sm fra Hladan og godt 1 Sm fra Land er Farvandet helt opfyldt af Øer, Holme og blinde Skær. Den lille Klippe Bakur og den kegledannede Klippe Kdpa er de yderste. 3 Kbl 0. for Bakur skal ligge et Skær, der forgæves er eftersøgt. Af de større, græsklædte Øer skal nævnes Hajnarey og Gunnhildarey. Ved Bugtens N.-Side findes ogsaa en Del Skær og Holme, blandt hvilke de for Sejladsen mest hindrende er de 2 Sm inden for Mundingen, 1% Sm fra Kysten mod SSV. udløbende Refsker, der kun delvis er tørre. V. for disse ligger Falesker og Axarsker. Mellem Stapar og Selnes ligger, omtrent midt imellem Pynterne, et Skær med 1,8 m Vand. Der er urent mellem Skæret og Stapar. Farvandet mellem N.-Kystens og S.-Kystens Skær saa vel som Bunden af Bugten er rent med Dybder fra 80 à 90 m jævnt aftagende indefter, dog findes c. 1 Sm NØ. fra Hladan et Hul med indtil 128 m Dybde. Besejling. Med tykt og taaget Vejr maa man paa Grund af de mange blinde Skær nærme sig Bugten med den største Forsigtighed, og er man ikke sikker paa sin Plads forblive uden for 100 m Grænsen. I sigtbart Vejr har man god Vejledning i de alt nævnte kendelige Fjelde og kommende S. fra særligt i Øen Papey. Kommende N. fra er man fri 0. om alle de ud for Mundingen liggende Skær i og Ø. for Linien: »Gerpir til Skrudr V.-Side« (112) og derefter: »Eystrahorn til Ø.-Kant af Papey«. 112. Halaklettr. Snæfugl. Gerpir. Skrudr. Løbet mellem Lârungar og Hvopa kan ikke anbefales, dels paa Grund af de vanskelige Strømforhold, dels fordi der for at benytte det udfordres lokalt Kendskab. Mellem Ytrasker og Hvopa er der et c. 3 Kbl bredt Løb. Skibe, som vil benytte dette Løb, kan holde sig tæt til Skærene S. for Ytrasker. Gennem Løbet leder Mærket: »Disastadafell halvt i Skjul af Thverhamarfell S.-lige Affald«. Man maa ikke faa S.-Skel i Mærket, da der c. 1 Kbl S. fra dette findes 5,6 m Vand paa Hvopa. Naar: »Skrudr trækker til Kambanes«, kan dette Mærke holdes SV. hen. Med uroligt Vejr kan der staa betydelig Strømsø i Løbet. Man bør, naar man ikke er lokalt kendt, søge ind paa Bugten S. om La- rungar i følgende Mærke: »N.-Kant af en Humpel N. for Geldungsmuli overet med et Hak paa Thverhamarfell S.-lige Affald« (113) eller; »Geldungsmuli overet 21