ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
162 Breiddalsvik—Berufjørdr. 113. Geldungsmuli i NV. '/4 V., 12 Sin. Thverhamarfell. med Handelsstedet i Bugten«, samtidig ses det høje Tâfell netop fri N. for det runde Disastadafell i Bunden af Dalen bag Breiddalsvik. Kommende S. fra holdes Ø. om Hladan, derefter videre paa en N.-lig Kuis Ø. om Skærene ved Hafnarey. Ankerplads. I det nævnte Mærke kan man blive staaende, til Hafnarey er tværs, da man kan dreje ind efter Bunden af Bugten, hvor Dybden er jævnt aftagende, og hvor man i ll à 15 m finder god Ankerbund, Sand, ud for Handels- stedet ved Thverhamar. Her er ved flere Elve god Lejlighed til at fylde Vand, navnlig ved den Elv, der løber ud i Vigen S. for Thverhamar Baj. En Ankerplads, hvor der er mere Læ for Søvinde end paa den ovennævnte, er tæt V. for Hafnarey, hvor der findes god Ankerbund i 11 à 17 m. Ved at søge den maa man vogte sig for det omtalte Skær 0. for Klippen Bakur og ikke ankre S.-ligere end med: »Midten af Humplen paa Kambanes til N.-Siden af Kapa«. Mellem Selnes og Axarsker findes en god og velbeskyttet Ankerplads. Man ankrer midt i Bugten ud for N.-Enden af Axarsker i 12 m, Sandbund. Kysten er kun uren paa begge Sider. De øvrige Bugter paa N.-Siden er derimod urene. En mer eller mindre lokal Nordenvind er hyppig paa Breiddalsvik og blæser ikke sjældent meget voldsomt, ligesom Skibe under Indsejlingen kan udsættes for svære Fjeldkast. Øer og Skær ud for Berufjordr og Hamarsfjerdr. (Kort Nr. 193.) Ud for disse Fjorde ligger en stor Gruppe Øer, Holme og Skær, som det vil være nødvendigt at omtale før selve Fjordene. Kjoggr er et enligtliggende, blindt Skær, næsten 6 Sm S. t. 0. for Strei- tishvarf. Dybden paa det er 11 m, og der er dybt uden om det; kun med høj Sø er der Braad paa det. Det ligger i Mærkerne: »Snjétindr til Ø.-Siden af Papeys og: »Fjeldet Dysin over Titlingstangi paa N.-Siden af Berufjordr«. Papey med omliggende Skær. Papey (114) er den største Øe ud for Islands Ø.-Kyst. Den har paa Afstand Form af en langstrakt Humpel med temmelig lodrette Sider; Højden er omtrent 80 m, og paa det højeste saa vel som paa flere andre Steder er bygget Varder. Kommer man nærmere til Øen, ses . . . i l . Bulandstindr. 114. Krakhamarstindr. Papey i V. 3/2 N., 5 Sm.