ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
178 Tilflugtssted for Skibbrudne. er dog ikke tilraadeligt at gaa NNØ. paa langs Stranden fra Ingol/shøfdi, da man ad den Vej næppe vil kunne komme over Lagunerne. Kommer Besætningen i Land paa Brunasandr, Strækningen mellem Hvalsiki og Skaptârôs, bør den holde NNV. paa tværs over Lagunerne, der her let passeres. Man vil da efter en March paa 7 à 10 Sm støde paa Gaarde ved Randen af Lava- marken eller under Fjeldene. Har de Skibbrudne søgt til Tilflugtshuset og naaet dette, bør de udhvile sig godt, inden de forsøger paa at naa beboede Steder. Da Rejsen er meget be- sværlig og kan tage flere Dage, bør man tage Proviant med fra Huset. Man bør benytte Lavvande til Vandringen langs Stranden. Findes Baaden ved Huset, og er den i brugbar Stand, bør man gaa V. paa langs Stranden. Omtrent 1% Sm SV. fra Huset passerer man en Flodmunding, Nyiôs, og c. 3 Sm V. fra denne en anden Flodmunding, Hvalsiki, som paa Grund af Strømmen kun kan passeres ved Stille-Vande, enten ved Højvande eller ved Lavvande. Naar Hvalsiki er passeret, efterlades Baaden, og man gaar i NNV.-lig Retning tværs over de udstrakte Laguner, der let passeres, da Bunden er ret fast og Vanddybden kun nogle faa Decimeter. Efter at være kommen 7—8 Sm NNV. efter fra Hvalsiki vil man støde paa beboede Steder ved Randen af en Lavamark. Dersom Baaden er ubrugbar, er det aldeles umuligt at passerer Hvalsiki, og man maa da fra Tilflugtshuset vandre c. 4 Sm langs Stranden imod Ø. Flod- mundingerne Raudabergsos og Vestri-Melôs, som træffes paa denne Strækning, passeres vadende og ved Lavvande. Derpaa gaar man mod N., til man træfler de første Fodspor, eller til man naar Foden af Skeidardrjøkull, hvorefter man drejer mod V. hen imod Lômagnupr, et Fjeld, der som et Forbjerg skyder sig ud mod S. i Sandørkenen, og hvis c. 600 m høje, lodrette Klippevæg gør det let kendeligt. Inden Lômagnupr naas, maa man passere flere Elve, af hvilke den V.-ligste, Nupsvøtn, om Foraaret og Sommeren efter stærkt Regnvejr kan volde Vanskeligheder. Uden Hjælp af et Par solide Stager og et Tov vil afkræftede Folk næppe kunne passere Elven under ugunstige Forhold. Det er umuligt at omgaa Elven. Den nærmeste Gaard, Nupsstadur, ligger c. 2 Sm V. fra Lômagnupr. Afstanden ad den her nævnte Vej fra Tilflugtshuset til Nupsstadur er c. 22 Sm. En rask, lokalkendt Mand kan tilbagelægge den paa en Dag. Foretrækker man at søge at naa den Ø.-lige Bygd, og dette kan efter regn- fulde Perioder i Tidsrummet fra Midten af Maj til .Begyndelsen af September være tilraadeligt af Hensyn til Passagen over Nupsvøtn, følger man ligesom i forrige Tilfælde fra Tilflugtshuset Stranden mod 0. c. 4 Sm og holder derefter N. paa op under Jøklen uden at bøje af for at følge mulige Spor, som man maatte støde paa. Fra Jøklens Fod holder man ØNØ. efter, og træffer man nu paa en med Varder afmærket Vej, som nogenlunde gaar i den rigtige Retning, bør man følge denne. Kort før man naar den Ø.-lige Rand af Ørkenen, støder man paa en stor Elv, Skeidarâ, der i Sommertiden efter al Sandsynlighed ikke kan passeres;