ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Tilflugtssted for Skibbrudne. 179 Vandstanden er lavest fra Kl. 7—10 Fm. Skeidarâ flyder i Almindelighed tæt forbi Gaarden Skaptafell, og allerede inden man naar Elven, er man rimeligvis set fra Gaarden, hvorfra der da vil komme Hjælp. Lykkes det ikke at tilkalde Hjælp, eller har man forfejlet sin Kurs, bør man lade et Par af de raskeste Folk gaa op langs Skeidarâ V.-Side omgaa denne ved at gaa over Jøklen og gaa ned langs den Ø.-lige Bred af Elven til Skaptafell. Den samlede Vejlængde fra Til- flugtshuset til Skaptafell, Omvejen over Jøklen ikke medregnet, er c. 21 Sm. De ovenfor angivne Veje fra Tilflugtshuset til beboet Sted er anført paa omstaaende Kort (126). Til Vejvisning er der anbragt en Del rød og hvid stribede Planker med Vejviserplader, saaledes: 10 Stkr. i lige Linie mellem Stranden og Huset. 1 Stk. ved Stranden mellem Vestri-Melos og Eystri-Melos. 8 Stkr. ved Postvejen over Skeidarârsandr mellem Elvene Nupsvøtn og Skeidarâ, nemlig 4 ved hver Elv, for at vise ned til Vadestederne. Ved hvert af disse Vadesteder staar en Signalmast med en Kasse, hvori findes en Lanterne med Tilbehør. Naar Lanternen tændes, vil der komme Hjælp fra Gaardene paa den anden Side af Elvene. I Nødstilfælde kan Vejviserne og Signalmasten graves op af Sandet og benyttes ved Overgangen over Elvene. 1 Stk. lige V. for Mundingen af Hvalsiki. 12 Stkr. langs Vejen fra Hvalsiki til Bygden. Flak og Dyb. Langs hele S.-Kysten strækker sig et Flair af meget vekslende Bredde og gennemgaaende med ret betydelige Dybder. Fra 200 m Grænsen falder Flakket brat af til det store Atlanterhavs-Dyb, undtagen ved V.- Enden, fra hvilken i SV. udskyder en Ryg, hvorpaa den Række Skær ligger, hvis fælles Navn er Fuglasker, hvoraf det yderste ligger omtrent 45 Sm fra Land, tæt inden for 200 m Grænsen. Fortsættelsen af denne Ryg er den af den danske »Ingolf-Ekspedition« i 1895—96 fundne Reykjanes-Ryg, der strækker sig langt SV. paa. Mellem Ingolfshøfdi og Portland aftager Flakket, der ud for det førstnævnte Punkt er over 25 Sm bredt, til c. 6 Sm Bredde ud for Portland. I denne Del skærer de to Dyb, Skeidarå-Dyb og Skaptâ-Dyb, sig ind mod Land og yder ved Sejlads langs Kysten god Vejledning i Taagevejr. Indtil V. for den store Elv Kudaflfét er Overgangen fra lægt Vand til Dybder paa over 100 m meget brat; et Forhold man vel maa erindre ved Sejlads under denne Kyst. Skeidarå-Dyb strækker sig med Dybder paa over 200 m N. i mod Landet lige V. for Ingolfshøfdi indtil 13 Sm fra Land. I den N.-lige Del af Dybet ligger en lille Plade med 126 m Vand. Bundarten i Dybet bestaar af det fine Sand, som blæser ud fra Skeidarârsandr. Overgangen til Flakket Ø. for Dybet er meget brat fra Dybder paa c. 260 m til Dybder paa c. 120 m, Overgangen mellem Dybet og Flakket V. for dette er jævnere, navnlig i den N.-lige Del af Dybet.