ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. m. 1b kan Dybdeforholdene angives i Kortet. Dog maa man erindre, at selv den om- hyggeligste Opmaaling ikke udelukker, at der kan findes Sten og Puller med mindre Dybder mellem de gennemloddede Linier. Man skal derfor saavidt muligt undgaa at gaa over Grunde og Flak med lægt Vand, selv om der efter Kortet er større Dybde end Skibets Dybgaaende. I Søkortene er der for bedre Oversigts Skyld kun anført en større eller mindre Del af de ved Opmaalingen tagne Lodskud. Er Lodskuddene spredte og ujævnt fordelte, er det Tegn paa, at Opmaa- lingen er udført mindre detailleret. Steder, der er fuldstændig blottet for Lodskud, maa betragtes som ikke værende undersøgt; er de omgivende Dybder store og jævne, kan man dog for- mode at træffe dybt Vand paa disse Steder, men er de omgivende Dybder smaa, eller det i øvrigt fremgaar af Kortet, at der i de paagældende Farvande findes Rev, Banker eller Skær, bør man undgaa disse Steder eller kun besejle dem med største Forsigtighed. Man bør absolut undgaa Steder, hvor der findes isolerede Lodskud, der er lægere end de nærmest omgivende Dybder, særlig hvis de er betegnet ved stiplede eller punkterede Linier eller paa anden Maade. Hvor der i Nærheden af Land, særlig ved fremspringende Klippepynter, kun findes enkelte Lodskud, bør man ikke lade sig forlede til at tro, at der ikke findes lægere Vand end det, Lodskuddene angiver; thi saadanne Steder har ikke været nøje undersøgt. Man bør holde sig i rigelig Afstand fra saadanne Kyster, og navnlig bør man ikke runde for tæt om Pynter, men vel erindre, at enhver Kyst maa betragtes som uren, naar det ikke fremgaar af Kort og Beskri- velser, at den er ren. Jo mere besejlet et Farvand, en Havn eller Ankerplads er, desto paalide- ligere er Kortet, i det mindste i det afmærkede Farvand, da Puller, Sten eller andre Hindringer, der ikke er fundet ved Opmaalingen, kan antages senere at være fundet ved Skibsfarten og derefter straks tilført Kortene. Dybdekurver. I de fleste Søkort er trukket Dybdekurver, der tjener til at lette Oversigten ved Navigeringen. Man bør, naar man gør Land i mindre sigtbart Vejr, i Tide benytte Loddet og holde det gaaende, da man derved som oftest kan faa god Underretning om, hvor langt man er fra Land. Særlig vejledende er ofte 10 og 20 Meter-Kurverne, men det afhænger selvfølgelig for øvrigt af de lokale Forhold og af Skibets Dybgaaende, hvilke Dybdekurver man særlig skal have sin Opmærksomhed henvendt paa, og det ses let, hvilke man bør vælge. Er der ingen Dybdekurver trukket i Kortene, er det som Regel et Bevis for, at Lodskuddene ikke er talrige nok til, at man med Sikkerhed kan trække Kurverne, eller at Havbunden er for ujævn hertil. Er der trukket Sejllinier i Kortene, betyder det, at Dybderne i disse