Den Islandske Lods

14 Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. m. Linier er særlig godt undersøgt, og at disse Linier i Almindelighed benyttes ved Besejling. Man bør derfor følge dem. Brug altid Søkort i den største Maalestok. Da Kort i stor Maalestok giver bedre Oplysninger end Kort i mindre Maalestok, og da de fleste Nationer desuden foretager Rettelser mere indgaaende i Pladerne til disse end i Pladerne til Kort i mindre Maalestok, bør de første altid benyttes. En lille Fejl ved Af- sætning af Skibets Plads er af langt større Betydning i et Kort i lille Maalestok end i et Kort i stor Maalestok; Fejlen staar i omvendt Forhold til Kortenes Maalestok. Ved Navigering i snævre Farvande og paa Ankerpladser faar dette især Betydning. Søkortenes Fortrækning. Under Trykningen fugtes Kortet, og ved den derpaa følgende Tørring trækker Kortet sig noget sammen. Denne Fortrækning er ikke altid ens, ligesom den heller ikke er ens paa langs og paa tværs af Kortet. Fortrækningen er som Regel uden praktisk Betydning ved Navigeringen, men kan dog give Anledning til at flere samtidige Pladsbestemmelser ved Vinkel- maaling eller Pejlinger til forskellige Punkter ikke falder nøjagtig sammen. Under Brugen af et Kort, fortrækker det sig ogsaa, navnlig naar det er udsat for Fug- tighed; derfor bør man ikke navigere i altfor medtagne Kort. Det maa bestemt fraraades at kante og opklæbe Kort. Man kan ofte selv overbevise sig om et Korts Fortrækning, da mange Na- tioner angiver Maalene, som Kortets Inderramme har paa Kobberpladen, i et af dets Hjørner. Ved at eftermaale denne i det trykte Kort og sammenligne Maalene med de anførte faar man Fortrækningens Størrelse. Man bør altid før Brugen gennemlæse alle Bemærkningerne paa Kortet Dybdeangivelserne i et Kort svarer enten til Middelvandstand, til Middelvandstand ved Lavvande, til Middelvandstand ved Springtids Lavvande eller til laveste Vandstand ved Springtids Lavvande. Dette er til Dels afhængig af Forskellen paa Tidevandets Højde. Som Regel er det anført paa Kortene, til hvilken Vandstand Dybderne svarer. I alle danske Søkort over Farvandene inden for Skagen er Dybderne angivet til Middelvandstand. Fyr. Er der i Kortene trukket Cirkler omkring Fyrene, maa Cirklen ikke antages for Grænselinien for Fyrets Synsvidde; den tjener kun til at angive, i hvilken Retning Fyret lyser. Har Fyret Lysvinkler med forskellig Karakter, er dette angivet ved Cirklen. Fyrenes Synsvidde er som Regel anført i Kortene, men det maa erindres, at Synsvidden er afhængig af Iagttagerens Øjehøjde, og man kan saaledes ofte, ved at gaa til Vejrs, se et Fyr, som ikke er synligt fra Dækket. I Fyrlisterne er anført den Øjehøjde, hvortil den angivne Synsvidde svarer. Da denne er be- regnet til den almindelig antagne Middel-Refraktion, kan Fyret til Tider ses baade længere og kortere end den anførte Synsvidde. Fyrets Lysevne har ogsaa Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret kan