Den Islandske Lods

Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. m. 15 ses. Et kraftigt Fyr slaar saaledes bedre igennem i mindre sigtbart Vejr end et svagt Fyr. Ligeledes kan Skinnet fra et kraftigt Fyr ofte ses langt ud over dets Synsvidde. Man bør derfor gennem Fyrlisterne søge Oplysninger om Fyrenes Lysevne for at kunne drage den fulde Nytte af dem. Ønsker man Synsvidden til en anden Øjehøjde, end den, hvortil Fyrlistens Angivelser svarer, findes i Fyrlisten en Tabel, hvori man ved at gaa ind med Øje- højden og Fyrets Højde finder den hertil svarende Synsvidde, dog kan Fyret kun undtagelsesvis ses længere end det Antal Sømil, som angives ved Fyrets Lysevne. I Farvande, hvor der er stor Forskel paa Højvande og Lavvande, har dette ligeledes Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret kan ses, da Fyrets Højde som Regel er angivet svarende til Højvande. En Pladsbestemmelse ved et Fyr (ikke Skinnet af dette), der ses netop i Horisonten, og en Pejling af Fyret maa derfor kun betragtes som omtrentlig, men ikke som absolut nøjagtig. Fyrskibe. Fyrskibenes Plads i Søkortene er i Midten af Skibets Vand- linie. Man bør ikke gaa for tæt til Fyrskibe, da der ofte løber stærk og uregel- mæssig Strøm i Nærheden af de Rev og Grunde, hvorved de ligger; der kan derfor let opstaa Fare for Paasejling. Kommer man desuagtet i umiddelbar Nærhed af et Fyrskib, bør man gaa agten om det. Lystønder og Fyr, ved hvilke der ikke er Fyrpassere, kan være udsat for utidig Slukning, eller, hvis de ikke viser fast Lys, for at Fyrapparatet kommer i Uorden. For at give et Begreb om, hvor ofte Slukning indtræffer, skal det anføres, at alle danske Lystønder og Fyr af denne Art gennemsnitlig slukkes 1 Gang hver 3 Aar. Flydende Sømærker kan drive fra deres Plads, især naar de ligger paa udsatte Steder. Man bør derfor ved Navigering ikke stole trygt paa, at de ligger paa rette Plads. Skønt man som Regel bør vælge saa nærliggende Punkter som muligt til Pladsbestemmelse ved Vinkelmaaling og Pejling, fordi eventuelle Fejl vokser med Afstanden til Punkterne, bør man dog ikke dertil benytte flydende Sømærker, men faste Punkter i Land. Taagesignaler. Man kan intet angive om den Afstand, hvori Taage- signaler kan høres, da de atmosfæriske Forhold har stor og uberegnelig Ind- flydelse paa Hørevidden. For større Apparater kan denne det ene Øjeblik være over 10 Sm, det næste yderst ringe. Undertiden høres Signalerne bedre paa større end paa mindre Afstande. Man bør derfor aldrig stole paa, at man vil kunne høre et Taagesignal i rette Tid. Desuden kræves der ofte nogen Tid, før Signal- apparatet ved indtrædende Taage kan sættes i Virksomhed. Ofte nærmer Taagen sig langsomt til Land og observeres ikke ved Taagesignal-Stationen, før den er lige derved, hvorimod et Skib kan have sejlet længe i Taagen, medens det nær- mede sig Landet. Det kan derfor hænde, at et Skib kommer tæt til Kysten, inden Taagesignalapparatet er traadt i Virksomhed.