ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
62 Hvalfjørdr. et Udslag af 23° til venstre. Ifølge de anstillede Observationer synes de magne- tiske Forstyrrelser at strække sig over et Areal af c. 1 Sm i Ø.-V.-lig Retning og saa godt som over hele Fjorden i N.-S.-lig Retning. Telefon- Kabel er udlagt fra Hvaleyri til Katanes. Telefon-Station i Kala- stadakot og Utskdlahamar. Lods. Ved Reykjavik og Akranes findes Lodser til Hvalfjørdr. Ressourcer findes ikke. Vand kan fyldes ved de mange Elve, der løber ud i Fjorden, de bedste Vandfyldningssteder er ud for Kuludalsä og lige V. for Hvi- tanes, hvor man begge Steder kan ankre tæt ved Elven. Ankerpladser. Man kan ankre uden for 20 m Kurven overalt i Fjorden, hvor Dybden tillader det. Holdebunden er god, da den som Regel er Slik og Mudder. Man kan ogsaa flere Steder ankre inden for 20 m Kurven, men her er Holde- bunden i Reglen mindre god. Vinden kan blæse meget kraftigt ud af Fjorden, og navnlig i Bunden af Fjorden kan der med Ø.-lige Vinde forekomme voldsomme Fjeldkast. Det kan ligeledes blæse haardt inde paa Fjorden, selv om det er fint Vejr udenfor. Dønning kan mærkes ind forbi Hvaleyri. De bedste Ankerpladser findes i Laxârvogr og i Hvammsvik. Laxârvogr. Her ankrer man i den saakaldte Mariuhøfn (Marie-Havn), man kan her ankre overalt 0. for Hvaleyri, som er rent, saa man kan staa det nær paa 1 Kbl Afstand. Man maa dog ankre uden for Mariusker, for hvilket man bør vogte sig, da det først ses med 1/4 Ebbe. Man ligger godt i 16 à 19 m Vand i Mær- kerne: »Elven i Bunden af Laxârvogr overet med S.-Pynten af Hälsness, og: »Saurbær Kirke paa N.-Siden af Fjorden overet med N.-Pynten af Hälsnes. God Holdebund. Hvammsvik i Bunden af Fjorden danner en af Land overalt lukket An- kerplads. Man ankrer midt i Vigen i 16—18m Vand, naar: »Saurbær Kirke paa Fjordens N.-Side kommer fri V. for den kendelige Humpel paa Vigens V.-Side«. God Holdebund. I Vigens NV.-lige Del findes Skær, af hvilke nogle kun er tørre med Lavvande. Havnetiden er 5 T. 7 M. Besejling. Til Anduvning yder Esja og Akrafjall god Vejledning, idet man holder ind midt imellem disse. Man bør ikke komme inden for 20 m Kurven, i hvert Fald ikke med Sø og Dønning, uden at være lokalt kendt. Kommende S. fra fører Mærket: »Keilir overet med Grotta Fyrtaarn« (retv. Pejl. S. 16° V.) fri af Rev og Grunde ud for Brautarholt, men Mærket fører tæt til Grundene og bør derfor kun benyttes med godt Vejr. Mærket: »Keilir overet med Sudrnes Varde« (retv. Pejl. S. 15° V.) leder i over 20 m Vand V. om Grundene ud for Brautarholt. f den N.-lige Del af Mærket er Sudrnes Varde vanskelig at se, man kan da holde: »Keilir 2 Gange Keilirs Fods Bredde fri V. for Grotta Fyrtaarn«. Kommende N. fra fører Mærket: »Esja S.-lige Affald overet med Brautarholt Kirke« (retv. Pejl. S. 631/2° Ø.) fri af Thjôtarsker og Grundene paa Fjordens N.-Side, dette Mærke fører ligeledes tæt til Grundene, saa med Sø bør man holde: »Esja S.-lige Affald midt imellem Brautarholt Kirke og Borg«. Et godt Ledemærke Fjorden ind er: