ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Hvalfjørdr. — Akranes. 63 »Lille Hamar overet med Grafarmelur« (retv. Pejl. N. 46° Ø. Toning 19, Linien a1—a). Lille Hamar er en lille Fjeldkam til venstre for Thufufjall, Grafarmelur er en graabrun Skrænt paa Fjordens N.-Side, Ø. for Baien Grøf. For S.-Siden af Fjorden kan man trække: »Lille Hamar overet med den yderste Ende af den lave Pynt ud for Grafarmelur« (retv. Pejl. N. 44° 0. Toning 19, Linien a1—c), og for N.-Siden af Fjorden kan man trække: »Store Hamar overet med Grafarmelur« (retv. Pejl. N. 51° 0. Toning 19, Linien b—a). Thufufjall Kambor Akrafjall 19. Lille Hamar overet med Grafarmelur. 432 De her nævnte Kantmærker gælder kun for Mundingen af Fjorden, indtil man nærmer sig Innri-Hôlmr. Det N.-lige Kantmærke bør da ikke holdes længere, og man maa holde noget S.-ligere ind i Fjorden, idet man dog maa holde langs N.-Siden af Fjorden. Naar man nærmer sig Innri-Hôlmr, kan man godt holde noget S. for det S.-lige Kantmærke. Saavel Ledemærket som det S.-lige Kant- mærke leder forbi Naustasker. Skæret ligger i Mærket: »Keilir overet med An- dridsey«. Man er tværs af Skæret, naar: »Saurbær Kirke er under den højeste, N.-lige Del af Esja«. Naar Saurbær Kirke er kommen til den V.-lige Fod af Esja, er man passeret Naustasker og holder derefter midt ind i Fjorden, indtil man faar Ken- ding af den lave, udskydende Pynt Hvaleyri. Under Krydsning maa man, V. for Innri-Hôlmr, ikke komme N.-Kysten nærmere end 1 Sm. 0. for Innri-Hôlmr er Kysten ren. Andridsey maa man ikke komme nærmere end 1 Sm, Kysten herfra til Naustasker og videre til hen imod Hvaleyri er uren, og man bør ikke komme den nærmere end c. 1 Sm. Akranes (Kort Nr. 199.) med c. 800 Indbyggere ligger ved Vigen Kross- vik, der kun er en aaben Red under den N.-lige Huk af Indløbet til Hvalfjørdr. men besejles dog en Del, da der i de senere Aar er opstaaet en ret betydelig Handelsplads ved Vigen. I Akranes bor Distriktslægen. Telefon-Station. Pro- viant kan faas, derimod er det vanskeligt at fylde Vand. I Krossvik ligger man godt med Vinde fra V. t. N. gennem N. og 0. til SØ. t. Ø., medens Kuling fra de øvrige Retninger straks sætter Sø og Dønning. Den V.-lige Del af Vigen er den reneste. Holdebunden er god. Med Paalands- storm er det en meget daarlig Ankerplads. Naar man fra Søen vil anduve Krossvik, styres efter S.-Kanten af Akra-