ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Snæfellsnes. 67 Handelsstedet Stapi er fra Søen langt mindre synligt end det noget S.-ligere liggende Hellnar, hvor der findes mere moderne Bygninger end ved Stapi, hvor man kun finder Bajer, der er vanskelige at se paa Frastand . Man ankrer ret ud for Handelsstedet i en Afstand af 5 Kbl fra Land paa omtrent 20 m Vand, god Holdebund. Losning og Ladning kan kun foregaa med godt Vejr. Magnetiske Forstyrrelser. Imellem Budaklettr og Gøltr er Kompasset fuldstændig upaalideligt, c. 2% Sm fra Gøltr er der saaledes iagttaget et pludselig Udslag af Kompasnaalens N.-Ende paa 12° til venstre, kort efter slog Naalen 32° ud til højre (Naalen drejede altsaa pludseligt 4 Streger). Ved en anden Iagt- tagelse gjorde Kompasnaalen et langsomt voksende Udslag paa 28° til venstre, dette Udslag holdt sig 3 à 4 Minutter, hvorefter Naalen gjorde et pludselig Ud- slag paa 7° til højre (drejede altsaa 35°). 22. Löndrangar i ØNØ., 8 Sm. Löndrangar. (22). Godt 3 Sm V. for Hellnanes ligger tæt ved Kysten en høj, stejlt opstaaende Klippe, kaldet Löndrangar, og c. 50 m uden for den staar endnu en anden lignende, men noget mindre Klippe. Set fra Søen og i nogen Afstand kan de fortone sig som en Kirke med et højt Taarn. Kommende N. fra ses Lôndrangar, saa snart man er tværs af Jøklen. Snæefellsnes kaldes det Yderste af den Halvø, der skiller Faxafloi fra Breidifjordr. Paa dette Næs ligger den pragtfulde Snæfellsjøkull, hvis altid snedækte Top ender i to Humpler, hvoraf den højeste og V.-ligste naar en Højde af 1433 m. Det er ikke ualmindeligt at se Jøklen fra Reykjavik, hvilket er en Afstand af 66 Sm, og med meget klart Vejr kan den endog ses S. for Reykjanes. Det er et sikkert Tegn paa godt og roligt Vejr, naar Jøklen staar klar og util- hyllet. Begyndende Skydannelse paa dens Top er altid en sikker Bebuder af Vejr- forandring og som Regel af Kuling, der oftest vedvarer, saalænge Skyer ligger fast paa Toppen. Det Samme kan iagttages paa mange andre islandske Fjelde. Jøklen skraaner jævnt ned mod V. til dens brede Forland, som skyder længst ud i NV-.lig Retning, hvor det ender i Hukken Øndverdarnes. Hele Forlandet bærer Spor af sin vulkanske Oprindelse ved de mange smaa, vulkanske Kegler, den brune, røde og gule Farve og Manglen paa Vegetation. Kendelig er Humplen Hälar. Fra Malarif til Øndverdarnes er Kysten ren og stejl, dog strækker et Rev, paa hvilket det bryder med høj Sø, sig c. 4 Kbl SV. t. S. ud fra Pynten ved Dritvik, og mellem Malarif og Svortuloft findes flere Steder Sten 1 å 2 Kbl fra Land. Den har ingen Havne, men adskillige Fiskepladser, til hvilke Folk drager hen