ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
68 Snæfellsnes. — Breidifjørdr. om Sommeren. De fisker da kun med godt Vejr og i Nærheden af Land, men maa, saa snart de kommer ind med Fangsten, trække Baadene paa Land. 1 Beru- vik findes en Ankerplads for Ø.-lige Vinde med Snæfellsjokull højeste i Ø. t. S., man ankrer i c. 26 m Vand, naar: »Øndverdarnes trækker overet med den første Pynt S. for Øndverdarnes«. God Holdebund. Mellem Beruvik og Øndverdarnes strækker sig det stejle Forland kaldet Svørtuloft. Øndverdarnes Fyr. Paa Øndverdarnes Pynt. Hvidt Lynfyr, der viser Et-Lyn hver 2 Sek. Fyret skjules S. for S. 30° V. Flammens Højde: 9 m. Syns- vidde og Lysevne: 8 Sm. Graa, 2,5 m høj Fyrpæl. Brændetid: 1. Aug.—15. Maj. Breidifjørdr. (Kort Nr. 233.) Breidifjørdr (Brede-Bugt) er Farvandet 0. for en Linie mellem Øndverdarnes og Pynten V. for Lätrabjarg, Fuglebjerg-Huk. Dybderne i Brede-Bugt er meget stærkt varierende, de er gennemgaaende størst i den SV.-lige Del af Bugten og Enni i SSØ., 8 Sin. aftager saavel N. som Ø. efter. Tæt N. for Øndverdarnes træffer man den c. 5 Sm brede Rende, KolludU. Den skyder sig ind i NØ.-lig Retning fra Havet og har Dybder paa over 300 m. Med V.-lig Storm bryder det paa de læge Steder. Den Ø.-lige Del af Bugten er opfyldt af talløse Øer og Skær og som Følge heraf i mindre Grad Genstand for Besejling, idet denne enten er forbunden med store Vanskelig- 24. Stød. Kirkjufell i Ø. L. S., 24 Sm. heder eller endog ganske umulig. Dog findes lier denne store Bugts to betydeligste Handelssteder. Bugten er overalt omgiven af høje Fjelde, blandt hvilke mange er meget kendelige, paa S.-Siden ligger foruden den alt nævnte Snæfellsjokull, det stejle Enni (23), den høje, mørke Bulandshøfdi, Stød og Kirkjufell (24) tæt ved hin- anden, hvoraf Stød minder om en Ligkiste, hvilket ogsaa er dets Navn blandt de Søfarende, ligesom Kirkjufell paa Grund af den kegledannede Form kaldes Sukkertoppen, Bjarnarhamar (25), det isolerede Helgafell S. for Stykkishélmr', i Bunden af Fjorden ses de to Dimunarklakkr, Stadarfell og Klofningr, paa N.-Siden