Den Islandske Lods

Hvammsfjørdr. 77 er ikke høje, Midlegsker er brat affaldende mod N., jævnt afgaaende mod S., Hesthøfdi omvendt. Helleflyndergrund stikker som en smal Tunge NØ. ud c. 4 Kbl fra N.-Enden af Skoreyjar, paa den yderste Ende af Grunden findes kun 0,9 m Vand. Øxney V.-Side er uren indtil en Afstand af c. 3 Kbl. Liggjanda- Fløgur ligger 1% Kbl S. fra Steinaklettr, er tør med halv Tid og har grundt Vand V. for sig indtil % Kbl Afstand. Godt 1% Kbl NV. fra Liggjanda-Fløgur findes paa Sejlløbets N.-Side Spidsen af et Flak, hvorpaa der kun er 0,3 m Vand, og i samme Afstand ØNØ. for den en lille Grund med 0,6 m Vand. NV. for Midten af Nordurey ligger lige S. for Sejlløbet en 2,8 m Pulle og lige N. for Løbet en 4,3 m Pulle. N. for N.-Enden af Nordurey ligger lige S. for Sejlløbet en 2,5 m Grund og lige N. for Løbet to Grunde, henholdsvis med 2,2 og 3,4 m. Farvandet N. for en Linie fra Mdfshôlmi til Seley og fra denne til Stein- dôrseyjar er urent og ligeledes S.-Siden af Farvandet, navnlig tæt Ø. for Brimsnes og ved N.-Siden af Grimsey. En 3,7 m Pulle, der ligger en god Sm Ø. t. N. for Lambey, er den Ø.-ligste Grund i hele den Skærgaard, som ligger i Mundingen af Fjorden. Inden for den er Fjorden ren uden særlig store Dybder. Jo længere man kommer ind, jo bre- dere bliver Landgrunden og jo mindre Dybderne. Et stort Parti af Fjordens Inderste og Bugten S. for Kambsnes falder tørt ved Lavvande. Kysten er gennem- gaaende ren, og Flakket ud for den jævnt opgaaende, kun enkelte Steder findes, som Kortet udviser, Rev og Skær, dog kun i en Afstand af indtil 2 à 3 Kbl fra Land. Strom. Ålftafjørdr og Hvammsfjørdr er i deres Munding opfyldt med Øer og Skær, og da største Delen af Løbene mellem dem er saa flak, at den falder tør ved Lavvande, dannes der en Barre tværs over Farvandet. Dette gælder særligt Hvammsfjørdr, hvor, som alt nævnt, Sejlløbet over denne Barre kaldes Røst. De store Vandmasser, der ved Ebbe og Flod sættes i Bevægelse, stemmes op ved Barren, hvorved der over den og i dens Nærhed fremkaldes en rivende Strøm, hvis Virkning mærkes over hele Farvandet Ø. for Stykkisholmr. Højvande og Lavvande indtræffer omtrent samtidig ved Steinaklettr i Røst og ved Stykkisholmr. Ved Stadarfell i Hvammsfjørdr indtræffer Højvande 2 T. 15 M. og Lavvande 2 T. 25 M. senere end ved Stykkisholmr. Stillevande i Røst, eller det Øjeblik da Niveauforskellen i Farvandene 0. og V. for Røst er Nul, ind- træffer lidt senere end Højvands- og Lavvands-Klokkeslettet i Hvammsfjørdr, eller som Regel 2 T. 25 M. efter Højvande og 2 T. 35 M. efter Lavvande ved Stykkisholmr. Med stiv V.-lig Kuling forsinkes dog Højvands-Stillevandet og fremskyndes Lavvands-Stillevandet noget, medens det modsatte er Tilfældet med stiv Ø.-lig Kuling. Stillevande i Røst varer ved Slaptid højst 15 Minutter, ved Springtid kun et Øjeblik. Strømmens Fart ved Slaptid er 6 à 8 Knob, ved Springtid be- tydelig mere.