ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
78 Hvammsfjørdr. Indgaaende Strøm sætter haardt ind paa V.- og S.-Siden af Liggjanda- Fløgur, Steinaklettr og Mâfshôlmi, udgaaende Strøm haardt ind paa N.- og Ø.- Siden af samme; paa læ Strømside af Pullerne dannes samtidig stærke Mål- strømme. Vandet løber som Regel længere Tid ud af end ind i Hvammsfjørdr, en na- turlig Følge af de mange Elvtilløb i Fjordens Indre. Med Højvands-Stillevande i Røst er Dybden 2,2 m større og med Lavvands- Stillevande 0,9 m større end angivet i Kort Nr. 172. Lignende Forhold som her beskrevet for Røst findes i Mundingen af Alfta- fjørdr, hvorover dog Maalinger mangler. Strømmen i Farvandet mellem Stykkisholmr og Røst, der i høj Grad paa- virkes af Strømmen gennem Røst og Mundingen af Hvammsfjørdr, er fremstillet i fire Kartoner i Kortet. Overgangen fra Tilstand I til II og fra III til IV falder sammen med det tilsvarende Stillevande i Røst. Det ses, at Strømmen mellem Sugandisey og Hvitabjarnarey endnu er NV.-lig og SØ.-lig 3 Timer efter Høj- vande og Lavvande ved Stykkisholmr. Strømkæntring finder Sted kort Tid efter disse 3 Timers Forløb. Paa den indre Del af Hvammsfjørdr skifter Strømmen regelmæssigt ved Højvande og Lavvande ved Stadarfell, og medens den i Fjordens V.-lige Del endnu kan løbe med flere Knobs Fart, spores den kun netop inden for Lambey. Ved Stadarfell er Forskellen mellem Højvande og Lavvande ved Slaptid 0,9 m, ved Springtid 2,2 m. Besejling af Hvammsfjørdr bør kun ske med let manøvrerende Dampskibe af indtil 5 m Dybgaaende; Sejlskibe er ikke anvendelige, medmindre de er saa smaa, at de lader sig bugsere eller manøvrere med Aarer; thi selv om Vinden er gunstig V. for Røst, er man i dette Løb udsat for Stille og Kastevinde og inde paa Fjorden for Vind af en ganske anden Retning end V. for Røst. Strømmen sætter dertil som alt nævnt ikke lige gennem Løbet, men flere Steder op mod Øerne, og da der ingen sikre Ankerpladser findes i Røst eller dets umiddelbare Omgivelser, har et Sejlskib kun ringe Udsigt til uskadt at komme ind paa Fjorden. Intet Skib bør passere Røst mere end en halv Time paa hver Side af Stille- vands-Klokkeslettet. Den rette Tid bør afventes ved Stykkisholmr, hvor man ogsaa faar Lods. Til Vejledning ved Bestemmelse af Strømtiden gives omstaaende Tabel, medens der desuden henvises til, hvad der ovenfor er sagt under Strøm. Havnetiden ved Stykkisholmr er 5 T. 36 M. Et Skib bestemt til den indre Del af Hvammsfjørdr maa altsaa forlade Stykkisholmr saaledes, at det kan passere Røst paa den rette Tid. Fra Sugandisey sættes Kurs mellem Thôrishôlmr og Søndre-Ædarsker, S. om Midlegsker og derfra videre op mod Røst. I Mærket: »Humplen paa Stein-