Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

43 hurtigt efter Udsætningen af Garnene kommer i Kollision med de mange Vagere og Grunde, som findes i dette snevre Farvand eller med forbisejlende Skibe. Her i Sundet føres i Almindelighed en Lanterne paa Enden af Garnene istedetfor i Fartøjet, for at lette Bjergningen af Garnene, naar de blive oversejlede og sønderrevne. Ofte kan der her samtidig fiske flere hundrede danske og svenske Fiskere. Om Foraaret sættes ofte i Sundet Næringer tæt ved Land, enten ved at forankre dem for hver Ende af Garnlængden og paa en saadan Maade, at de staa midt imellem Bunden og Overfladen, eller ved kun at forankre dem for den ene Ende ligesom ved Gilleleje. Paa denne Aarstid fiske ogsaa en Del Sundfiskere efter Sild i Kjøgebugt og Issefjorden. I Farvandet sydfor Sundet foregaar Sildefiskeriet, som alt nævnt, med større Fartøjer, som drive Natten over. Der fiskes navnlig i Farvandet omkring Hollændergrunden og Møen med Rødvig Havn og Grønsund som Tilflugts- og Afsætningspladser. En Del svenske Fiskere, navnlig fra Hveen, deltage i dette Fiskeri, dog kun udenfor dansk Søterritorium. Drivgarnsfiskeriet foregaar for en Del i selve Grønsund og Farvandet mellem Bogø og Falster, mest naar Vejrforholdene ikke tillade at drive udenfor. 4. Ved Bornholm. Sildefiskeriet har her fra gammel Tid været af meget stor Betydning, ikke alene for Øens eget Forbrug, men ogsaa hvad Udførselen til det øvrige Danmark og Tydskland angaaer. Her fiskes Sild saagodtsom hele Aaret igjennem, saavel af bornholmske som af svenske Fiskere, der i den bedste Fisketid indfinde sig her i stort Antal. Til Sildefiskeriet bruges aabne Baade af en egen Bygning (se PI. 35) de saakaldte »Eger«, der som Tegningen viser ere riggede med Sprydsejl og Papegøje, Topsejl og Stagsejl. Disse Baade, som ere byggede paa Bornholm, ere fortrinlige Sejlere og Søfartøjer. De benyttes ogsaa af svenske Fiskere som lade dem bygge paa Bornholm. Dog bruge disse ogsaa de saakaldte »Blekingsekor«, der i Bygning og Størrelse ligne den bornholmske Type, men ere riggede med et stort Latinersejl istedetfor Sprydsejl og Stagsejl. Besætningen er i Almindelighed 2 eller 3 Mand. Til Sildefiskeri bruges paa Bornholm udelukkende Garn, de saakaldte »Manser«, meget lig de i Store Belt anvendte Hankegarn, Pl. IX, Fig. 1. Garnene benyttes baade som Drivgarn (at drive med Garnene kaldes paa Bornholm at* »vrage«), og som Sættegarn med Fortøjning af Sten, »Krabber«, for hver Ende af Garnene. Der bruges her ingen Lanterne paa Garnene, men kun i Baaden. Udsætning og Bjergning af Garnene foregaar paa samme Maade som ved Hankegarnene, kun bruger man ved Bornholm mere at sænke Drivgarnene (kobbe dem) efter Sildens Gang. Antallet af Garn er i Almindelighed ca. 50 Stkr. pr. Baad. Som Kort E viser, drives Sildefiskeriet rundt hele Bornholm og Christiansø, men i forskjellig Afstand fra Land efter Aarstiden. I den egentlige Sildefisketid fra Juni til September fiskes indtil 6 Mil fra Land med Drivgarn. I Efteraars- og Vintertiden nær ved Land med bundsatte Garn. Paa denne Tid har Sildefiskeriet mest Betydning som Middel til at skaffe Agn til Laxefiskeriet. De svenske Fiskere deltage i Fiskeriet sammen med de bornholmske fra Maj til September, i hvilken Tid de opholde sig i de bornholmske Havne med Kvinder og Bern, som gjøre Redskabet i Orden og tørre det. Naar Silden om Efteraaret gaar nær Land, forlade de svenske Fiskere Bornholm. Det bornholmske Drivgarnsfiskeri foregaar hele Natten. Garnene sættes ved Solnedgang, trækkes tidligt om Morgenen, hvorefter der sejles til Havn for at afsætte Fangsten, rede og tørre Garnene. Kl. 3—4 gaa Fiskerne i Almindelighed atter ud for at kunne være paa Fiskepladsen ved Solnedgang. Den Regel, som følges ved Valg af Fiskeplads, er at sejle saa langt tilsøs, som man efter Aarstiden bør gjøre, i Sommertiden gjennemsnitlig 3 å 4 Mil fra Land, For- og Efteraar derimod tæt ved Land, men Fartøjer Og Redskaber. Fiskepladser og Fisketider. 6*