Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

44 Lovgivning. Statistiske Oplysninger. noget specielt Hensyn til Farvandet tages ellers kun paa enkelte Steder, som ved Allinge, hvor Fiskerne en stor Del af Fisketiden sætte Garnene paa den derudfor liggende Grund, Davidsbanke, og ved Christians», hvor Sildefiskeriet i det Hele drives nærmere Land end andetsteds i disse Farvande, sjældent over 1 Mils Afstand fra Øen. For Garnfiskeriet efter Sild gjælde i Limfjorden følgende Regler: Drivenedgarn samt staaende Nedgarn maa bruges overalt i Limfjorden, dog maa de sidste ikke bruges i Sildebundgarnsstaderne paa den til dette Fiskeri bestemte Tid, medmindre Ejerne af samme dertil give deres Samtykke, hvorhos Garnene i saadanne Vande altid skulle sættes i Sildebundgarnslænkernes Gang og Strækning. Se Side 34. Udenfor Limfjorden findes ingen Lovbestemmelser for Garnfiskeri efter Sild, ligesom der ej heller er lovbestemt noget Maal for denne Fisk, under hvilket den ikke maa være Gjenstand for Kjøb eller Salg. Ved saaledes at have givet en Oversigt over Sildefiskeriet For- og Efteraar og de dertil benyttede Fartøjer og Redskaber paa fire forskjellige Steder i Farvandene, ere de Former, hvorunder dette Fiskeri forekommer herhjemme, fremstillede. Af Statistiken Tab. I og Kort E vil ses de øvrige Steder i vore Farvande, hvor Sildefiskeriet, Foraars- saavelsom Efteraarsfiskeri, drives, ligesom heraf i det Hele vil kunne ses Fiskeriets Udstrækning og Betydning paa hver enkelt Plads. De vigtigste Pladser for Sildefiskeri ere som det heraf ses: Fiskerlejerne i Issefjord, Hundested og Lynæs, Gilleleje og Hornbæk, i Sundet fra Taarbæk og sydefter, Rødvig og Stubbekjøbing, Nysted, Nakskov og Bagenkop, Lohals, Nyborg, Kjerteminde, Kallundborg og Korsør. Af disse Steder ere kun Nysted og Bagenkop ikke nærmere omtalte med Hensyn til Sildefiskeri, men de kunne i Alt, som angaar Fiskemaaden, Fartøjer og Redskaber, henføres henholdsvis til Beskrivelsen af Sildefiskeriet i Farvandet sydfor Sundet og til Beltfiskeriet. Fra Nysted drives Sildefiskeriet, saavel om Foraaret som om Efteraaret i Farvandet mellem Gjedser og Femern. Fra Bagenkop drives Drivgarnsfiskeri om Efteraaret i Langelandsbelt og Femernbelt, og desuden anvendes Sættegarn, dog kun efter mindre Maalestok, i Veisnæsbugten. For Fuldstændigheds Skyld maa endnu nævnes Sildedrivgarnsfiskeriet om Efteraaret i Farvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster, som fornemmelig drives af Fiskere fra Masnedsund og Vordingborg, naar Silden med østlige Vinde sætter ind i dette Farvand. Der fiskes ogsaa af og til af disse Fiskere i Grønsund og udenfor dette Farvand, men paa Grund af de mindre, aabne Baade, som benyttes herfra, kun naar Lejligheden er gunstig. Ligeledes foregaar der Drivgarnsfiskeri med aabne Baade ved Jyllands Vestkyst For- og Efteraar tæt under Kysten, dog kun paa Strækningen fra Agger til Hanstholm og efter mindre Maalestok. Sildedrivgarnsfiskeriet er som alt Sildefiskeri meget variabelt, men udgjør i Almindelighed ca. 20 pCt. af det samlede Fiskeri i vore Farvande indenfor Skagen; dog har det i 1888, i hvilket Aar Sildefiskeriet mislykkedes i næsten alle vore Farvande, kun udgjort 13 pCt. Den overvejende Del af Sildefiskeriet forefalder i Store Belt og Øresund samt ved Sjællands Nordkyst; derefter har det bornholmske Sildefiskeri størst Betydning. Mindst Betydning har Sildefiskeriet langs Jyllands Ostkyst og imellem vore Øer sydfor Sjælland og Fyn. Sildedrivgarnsfiskeriet indbragte i: 1885 680,215 Kr., 1886 701,246 Kr., 1887 646,196 Kr., 1888 374,507 Kr. Sildefiskeriet er ikke alene variabelt med Hensyn til Totaludbyttet, men kan variere særdeles meget i de forskjellige Vande. I det nordostlige Sjælland og Sundet har det saaledes i de sidste 4 Aar fra et godt Fiskeri i 1885 været jævnt aftagende (i 1885 Værdi 278,467 Kr., 1886 262,089 Kr., 1887 210,755 Kr., 1888 89,921 Kr.); samtidigt hermed har det imidlertid været jævnt godt, et Aar 1886 endog særdeles godt i Store Belt (1885 Værdi 233,777 Kr., 1886 295,009 Kr., 1887 251,092 Kr., 1888 188,542 Kr.) Ved Bornholm har derimod 1887 været det bedste Aar (Værdien var: 1885 163,073 Kr., 1886 137,978 Kr., 1887 181,756 Kr., 1888 92,912 Kr.) Antallet af Fiskere, som have drevet Sildefiskeri med Drivgarn i disse Aar, synes at have holdt sig temmelig konstant. Hvilke Forhold der betinge det vexlende Udbytte af Sildefiskeriet er endnu et temmelig uløst Sporgsmaal. Man sætter det i Tydskland i Forbindelse med