Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

45 Vandets Temperatur og Saltholdighed, og her anstilles adskillige Undersøgelser i denne Retning. Herhjemme agtes en lignende Fremgangsmaade benyttet, foreløbigt ved at sætte de sidste Aars statistiske Iagttagelser i Forbindelse med de fra meteorologisk Institut gjorte Iagttagelser overVandenes vexlende physiske Forhold. Det samlede Sildefiskeri med Drivgarn i Farvandene indenfor Skagen er fordelt paa følgende Maade paa Aarets forskjellige Maaneder: For hele For hele Farvandet, Farvandet. Bornholm undtaget. For Bornholm. Januar..................... 0 pCt. 0 pCt. 0 pCt. Februar................... () — () — 0 — Marts...................... 2 — 1 — 3 — April...................... 4 — 3 — 4 — Maj........................ 3 — 3 — 6 — Juni...................... 3— 1— 14 — Juli....................... 7 — 2 — 30 August.....................12 — 1() — 18 — September..................50 — 57 — 20 — Oktober....................13 — 16 — 5 — November................... 5 — 6 — 0 — December................... 1 — 1 — 0 — Det overvejende Antal Sild, som fanges i vore Farvande, afsættes i fersk Tilstand. Silden bringes AlSætllillgS- til Havn om Morgenen og sælges i Almindelighed til Fiskehandlere til Dagens Pris, kun enkelte Steder, forholdene, som i Fiskerlejerne ved Issefjorden, sælges den ved Auktion fra Fartøjet til Fiskehandlere og Landprangere. Hvor Røgerier findes, som paa Bornholm, sælges Størstedelen af Fangsten til dem. De Handlende sende Silden i Kasser af Træ og i »rundsaltet« Tilstand til Udlandet og til vore større Byer, navnlig Kjebenhavn. Kun naar Priserne i Udlandet falde for meget, afsættes den ved Landprangere til Indlandet, hvor den saltes, tilberedes til Kryddersild eller spises fersk. Vore Silderøgerier, hvoraf det største Antal findes paa Bornholm, men forøvrigt en Del spredte rundt i Landet, i Holbæk, Masnedsund, Thurø, Kjerteminde o. fl. Steder, bestaa af et muret Hus af forskjellig Størrelse, indtil 18 Alen i Kvadrat, i hvilket findes et Pakrum og, indenfor dette, Røgekammer med Skorsten. I »Fiskeritidende« for 7. Oktober 1884 findes som Meddelelse fra den da bestaaende »Forening til Fiskeriernes Fremme i Danmark og Bilande« en Beskrivelse af Røgerier paa forskjellige Steder i Landet, som delvis skal gjengives her. Der gives to forskjellige Principer for Røgning, nemlig Koldrøgning og Varmrøgning. Hvilken af disse Methoder der bør anvendes afhænger af for hvilket Marked Varen er bestemt, og hvor holdbar den skal være. De to nævnte Methoder give nemlig forskjellige Varer, Koldrøgning giver paa en Maade en røget Spegevare, idet Fisken her før Røgningen har gjennemgaaet længere Tids Saltning, hvorimod Varmrøgning giver en fersk røget og kogt Vare, som kun er saltet ubetydeligt, og ved hvilken Saltsmagen saa godt som ikke bør kunne skjælnes. Her i Danmark anvendes næsten udelukkende Varmrøgning. Til Varmrøgning kan indrettes Røgerutn i en almindelig gammeldags aaben Skorsten med Kappe, idet »Spilerne«, Stokkene, hvorpaa Fisken ophænges, anbringes 3 å 4 Fod over Ildstedet. Saadanne Skorstene ere imidlertid saa godt som helt gaaede af Brug, og Røgehuse traadte istedetfor dem. Ovnen er et firkantet muret Rum, forsynet paa Forkant med Jærndøre. I Bunden af Ovnen lægges Brændselsmaterialet, Bøge eller Egebrænde, og foroven findes Stokke »Spilere», »Sped« tværs over Rummet, anbragte i Rammer, der glide paa Vinkeljærn i Ovnens Sider og altsaa kunne trækkes ud og ind. I de største Røgerier kan i hver Ramme rummes 26 Stokke med 13 01 Sild, og der findes 20