Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

46 saadanne Rammer over hverandre, nederste Ramme kun 3 Fod over Ildstedet. Optrækket (Kappen) i Ovnen rager ud over Forsiden af denne, afstives med Jærnanker, og indsnevres foroven hen mod selve Skorstenspiben, som er 1 Fod i Diameter. Selve Ovnen kan ved vertikale Skillevægge være delt i flere Røgkammere, hver med sine Rammer til Spilerne. Silden røges dels ganet (berøvet Indmaden), dels uganet. I første Tilfælde rengjøres og afskylles den i fersk Vand og lægges derefter i stærk Saltlage i 1I2 Time. Derpaa tørres Silden (ophængt i Rammerne parvis over Stokkene, idet det ene Sildehoved stikkes ind igjennem det andet under Gjællelaaget og ud gjennem Munden). Tørrigen foregaar helst i fri Luft, men, naar Vejrliget forhindrer det, i Ovnen. Silden er færdigrøget paa lx/2—3 Timer ved Varmrøgning. Ovnen skal være godt opvarmet, inden Silden hænges ind, da de udviklede Vanddampe let skjørne den. Ovnens Pasning maa forøvrigt læres gjennem Erfaring. Principet for Varmrøgning bestaar i, at Silden samtidigt skal koges og røges: indtil den er tørret, om dette ikke er sket i Luften, maa der ikke sættes for stærk Røg til, men Lugen holdes aaben; iøvrigt gjøres Tilvirkningen kortere eller længere, eftersom man benytter stærk og varm Røg der giver en mere kogt, men mindre holdbar Vare, eller man benytter svagere og længere Røgning, hvilket gjør Fisken mere holdbar. Efter Røgningen afkjøles Fisken og pakkes i Kasser. Foruden den her beskrevne Røgemethode anvendes herhjemme saagodtsom kun »Rundsaltning« til Forsendelse af Silden* Dette bestaar kun i, at Silden nedlægges fersk og uganet i de Kasser, hvori den skal forsendes, og at der strøes Salt over hvert Lag Sild under Nedlægningen, for derved at bevare den under Forsendelsen. Kasserne, som i Almindelighed tage 6 01 Sild, forsendes mest over Korsør med Dampskib til Kiel, en Del gaar med Jærnbane over Jylland, og en anden Del sejles med Dæksfartøjer til Tydskland, hvor de vigtigste Afsætningspladser ere Røgerierne i Kiel, Ellerbech, Flensborg, Eckernførde, Altona og Schlutup. I Henseende til Sildesaltning staa vi altsa meget langt tilbage. Oprettelsen og Drift af Salterier har vel været forsøgt, men har ikke kunnet trives, idet man som oftest har fundet størst, og i al Fald hurtigst, Fordel ved at afsætte Silden i fersk Tilstand, og kun sælger til Salterierne, naar dette ikke kan ske, hvorved disse have faaet en altfor uregelmæssig Tilførsel. I den senere Tid, efterat Sildefiskeriet i Kattegattet har udvidet sig til et mere søgaaende Fiskeri end forhen, er Tanken om at indføre Sildesaltning efter udenlandsk Mønster imidlertid fremkommet, og da den synes at skulle blive virkeliggjort, skal her gives en kort Fremstilling af de vigtigste Saltningsmethoder, fornemmelig efter Ljungmann »Sillsaltning, Sillrökning og Sillhandel«. Af saadanne Methoder har den norske, hollandske og skotske væsenligst Betydning. Den norske saltede Sild er den, som kjendes bedst hos os. Dens Tilberedning bestaar i, at Silden, naar den er fanget i Vaad i de norske Skjærgaarde, gjælles ved at Struben borttages. Ofte rundsaltes den først for senere at gjælles mere omhyggeligt. Sorteringen foretages ikke med nogen særlig Omhu, og Silden nedlægges derefter i Tønder af Fyr, med Salt imellem hvert Lag Sild. Der findes ikke nogen særlig Lovgivning for eller Kontrol med denne Bedrift. Den hollandske Sildesaltning foregaar med den største Omhu og Akkuratesse, og er særligt kontrolleret af Staten. Silden fanges med Drivgarn i Nordsøen og saltes ombord i Fartøjerne. Den gjælles kort efter at være taget af Garnene; Gjælningen er fuldstændig, idet al Indmaden, undtagen Blindtarmen, nemlig Gjæller, Strube Hjærte, Lever og Tarmene, borttages. Derefter sorteres Silden meget omhyggeligt i 5 forskjellige Klasser: 1) Sild med Rogn og Mælke (Fuld Sild), 2) uden Rogn og Mælke, fanget i Begyndelsen af Fisketiden (Maatjes), 3) torn Sild fanget i Slutningen af Fisketiden (Ijler), 4) Sild med fuldmoden Rogn (Kuitzik), 5) Mælkesild færdig til at lege (Howzick). Hver af disse Klasser pakkes for sig i Egetønder. Forskjellige Regler ved Nedlægningen iagttages, saavel med Hensyn til det Kvantum og den Art Salt, som bruges, hvilket sidste retter sig efter Aarstiden, ligesom det ogsaa skal iagttages, at Silden kommer til at ligge paa en bestemt Maade i Tønderne. Kun den Sild, som er fanget samme Dag, som