Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Saltningen foregaar, maa benyttes. Naar Tønden har staaet en vis Tid, aabnes den, Overskuddet af Lagen hældes fra, før den pakkes fuld med Sild. Tønden stemples og mærkes derefter. Den skotske Sildesaltning foregaar i Modsætning til den hollandske iland, idet Fiskeriet kun drives som Kystfiskeri. Silden, som bliver sprængt med Salt ombord, bringes fra Fartøjer iland i Salterierne, hvor den først gjælles ved at man borttager Gjæller og Mave, medens Tarmene blive tilbage. Silden bliver derefter besprængt med Salt og pakkes i Tønder, som kunne være af alle Træsorter, undtagen Fyr. Pakningen foregaar med Omhu, idet Silden lægges paa Ryggen med Bugen ivejret og msd Hovederne ud imod Siderne af Tønden. Mellem hvert Lag Sild strøes et Lag Salt, og saaledes fortsættes, til Tønden er fuldpakket. Efter nogle Dages Forløb aabnes Tønden atter. Den overflødige Lage hældes af, og Tønden pakkes op med Sild fra samme Dags Fiskeri som de, hvormed Tønden er pakket. Dernæst lægges et større Lag Salt ovenpaa det øverste Lag Sild, hvorpaa Tønden slaaes til. Tønden afmærkes efter bestemte Lovregler. Gjennemsnitsprisen for Efteraarssilden har i 1886 været 1 Kr. 1 Øre pr. 01 for hele Farvandet, 1 Kr. 14 Øre pr. O1 for hele Farvandet undtagen Bornholm, og 45 Øre pr. O1 for Bornholm. Følgende Priser ere opnaaede paa forskjellige Pladser for Efteraarssilden: Pr. O1 Kr. Asaa, Hov og Hals................... 0.64 Treaa Mølle......................... 0.94 Vejlefjord ......................... 0.77 Fredericia......................... 1.26 Odensefjord......................... 1.00 Kjerteminde......................... 1.28 Nyborg.............................. 1.29 Svendborgsund....................... 1.00 Bagenkop............................ 1.32 Ærøskjøbing......................... 1.60 Sjællands Odde...................... 0.68 Holbæk.............................. 0.62 Bramsnæsvig......................... 0.81 Jyllinge............................ 0.89 Hundested........................... 1.32 Hornbæk............................. O.97 Sletten............................. 1.25 Skovshoved.......................... 1.07 Kastrup............................. 1.12 Rødvig.............................. 0.80 Masnedsund.......................... 0.89 Agersø.............................. 1.28 Pr. O1 Kr. Korsør............................. 1.43 Rersø.............................. 1.80 Kallundborg........................ 1.30 Samsø.............................. 1.31 Oreby.............................. 2.50 Guldborg........................... 0.93 Nysted............................. 0.98 Kramnitze.......................... 1.29 Sletternæs......................... 1.17 Skalø.............................. 1.74 Hesnæs............................. 0.68 Rytzebæk........................... 1.02 Bogø.............................. 0.80 Allinge.......................... 0.40 Gudhjem............................ 0.46 Svaneke............................ 0.46 Snogebæk........................... O.47 Amager............................. O.52 Rønne.............................. O.51 Hasle.............................. 0.48 Vang............................... 0.31 Christiansø........................ 0.47 Efterat Bomuldsgarn har afløst Hampegarn i de fleste Redskaber, er Barkning af Garn blevet særdeles almindelig. Hertil anvendes Kateku, et Stof, som faaes i Handelen og bestaar af tørret Saft af Planter fra Ostindien og de indiske Øer. Prisen er Ira 26—33 Øre pr. Pd. 1 Pund Kateku opløses i 20 Potter kogende Vand, og derved fremkommer Vædsken, der hældes over Garnene, som lægges i et Kar. Garnene blive liggende i 24 Timer, optages saa og spredes til Tørring. Den Vædske, som blivei* tilbage efter Barkningen, bringes tilbage til Kjedlen, idet man erstatter den brugte Vædskemasse med Vand, og derefter for hver 20 Potter tilsætter paany et Pund Kateku, som Barkning af Fiske- redskaber. man lader helt opløses.