Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Med denne Vædske foretages anden Barkning, og paa samme Maade gaar man frem ved hver
Barkning. Garn, man vil have saa holdbare som muligt, faa 5 Gange Barkning.
For at gjøre Garnene blødere og endnu mere holdbare, bruger man at behandle dem med Linolie
i Forbindelse med Kateku. De blive da først 3 Gange barkede, og efterat de ere rigtigt gjennemtørrede,
gjennemtrækker man dem med ren ukogt Linolie. Olien, der maa være ganske kold, bruges i saa stor
Mængde, at den netop vejer ligesaa meget som de tørrede Garn, saa at man altsaa til hvert Pund Garn
regner 1 Pund Linolie. Garnene maa suge saa megen Olie til sig, som de kunne, og derefter trækker
man dem ved Optagelsen imellem 6 Valser, for at saa megen Olie som muligt kan løbe af og tilbage i
Karret. Siden bringer man Garnene i Kar med dobbelt Bund, hvoraf den everste Bundflade er gjennem-
hullet, for at Olien kan dryppe fra. Naar Garnene have ligget paa denne Maade i c. 12 Timer, tørres
de ved at ligge udspredte i Solen.
Den bekjendte Nætfabrikant SCHJøTT i Bergen betragter det som en væsenlig Betingelse for at
drage den rette Nytte af Barkning: at Traaden barkes før den bindes, thi uden det vil Barkningen ikke
trænge ind i Knuderne. Han anvender til hvert halve Kilogram Traad et halvt Kilogram uopløst Kateku
af bedste Sort og koger Traaden heri med et passende Kvantum Vand. Traaden lægges derefter i en
Tønde i Lag med Kork imellem hvert Lag, Vædsken slaaes over, og Tønden lukkes med Laag. Saaledes
henstaar det i 24 Timer. Derefter bindes Redskabet og Barkningsprocessen gjentages, dog kun med halvt
saa meget Kateku. Garnet tørres og tjæres med fin svensk Tjære og hales igjennem Valser. Den sidste
Barkningsproces med Kateku gjentages, hvorefter Garnet er færdigt.