Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

53 Aaledrivvaadsfiskeriets Fordeling paa Aarets forskjellige Maaneder var i 1886 følgende; Januar................. 0 pCt. Februar................ 0 — Marts ................. 0 — April . . . . w........ 5 — Mai.................. 16 — Juni.................. 23 — Juli.................. 28 — August................ 14 — September.............. 7 — Oktober................ 5 — November............... 2 — Haandvaaddet benyttes fra et eller to Fartøjer*), ikke som Drivvaaddet ved at trækkes gjen- nem Vandet fra et Fartøj under Sejl, men ved at roes ud i en Bue; herfra hales det enten ombord i et opankret Fartøj, Pl. XV B, Fig. 1 og 2, eller ogsaa hales Fartøjet til Vaaddet, Pl. XV, Fig. B, 3 og 4. Der findes som ovenfor nævnt, forskjellige Arter Haandvaad, der, naar undtages at Kalven i Almindelighed er udeladt i Haandvaaddet, dog i Konstruktionen ere meget nær Drivvaaddets og kun forskjellige i Maaden, hvorpaa de anvendes. Af disse bør nævnes: Pulsvaaddet, Pl. XV B, Fig. 3, hvortil benyttes to Baade, hver med to Mand. Den ene Baad giver Vaaddet ud i en Kreds og ror tilbage til den anden. Hver Baad tager sin Arm. af Vaaddet eller rettere de i Armene befæstede Liner, og idet Baadene hales frem mod Vaaddet i Liner og Arme, »pulses« i Vandet med en kegleformet Kølle, d. v. s. der slaas i Vandet med denne, hvorved der frem- kommer en stærk Lyd, der fortsættes helt ned til Havbunden og skræmmer Aalen op, saa at den gaar i Vaaddet. Naar Baadene ere halte helt hen til Vaaddet, drages dette op i dem og Fangsten tømmes, hvorefter det atter udsættes. Pulsvaaddene kunne bruges paa indtil 15 Favnes Dybde. Bøtvaaddet, Pl. XV B, Fig. 1, 2 og 4, hvortil kun bruges i Baad med 3 eller 4 Mand. Vaaddet udgives paa to Maader: 1) ved at der først udkastes en Bøtte, Tønde eller andet Mærke, (Fig. 4, hvor Vaaddet er vist under Indhaling og Bøtten derfor i Baaden). Den ene Arm af Vaaddet er fastgjort hertil, og denne roes da op i Vinden til den er udstrakt, selve Vaaddet gives da ud i en Bue, og den anden Arm roes tilbage til Bøtten, som tages ombord i Baaden. Denne drages da under Pudsning til Vaaddet, Fig. 4, som efter- haanden tages ombord ligesom ved Indbjergningen af Pulsvaaddet. En ældre Benævnelse for Bøtvaad er Karvaad. Bøtvaaddet er af noget mindre Dimensioner end Pulsvaaddet og bruges ogsaa paa mindre Dybder end dette, indtil ca. 3 Fv. Dybde. 2) ved under Udsætningen først at udkaste et Dræg eller Anker, Fig. 1 og 2, hvortil Vaaddet og Bøtten er befæstet, derefter udkaste Bøtten, sætte Vaaddet som nys forklaret og ro den anden Arm af Vaaddet tilbage til Ankeret, i hvilket Baaden fortejes, hvorefter Vaaddet ved Hjælp af Spil, anbragt i Baaden, eller ved Haandkraft, drages henover Havbunden og ombord i Baaden. Paa lægt Vand bruges ogsaa istedetfor Anker en i Bunden nedrammet Pæl, til hvilken Baaden fortøjes under Indhalingen. Ankervaaddet eller Snurrevaaddet, Pl. XV B, Fig. 1 og 2, hvortil bruges 1 Baad og 2 Mand, er kun en mindre Udgave af Bøtvaaddet, men bruges ligesom dette, naar Vaaddet hales til Baaden. I Reglen benyttes det paa lavere Vand end Puls- og Bøtvaad, og det udsættes efterhaanden hele Cirklen rundt med Ankeret som Centrum. En ældre Benævnelse for dette Vaad er Krat- eller Kringelvaad. *) De i Limfjordens vestlige Del benyttede Fartøjer benævnes Kaage, fladbundede, spidsgattede Baade med lodrette Sider, der stages eller roes frem. Fra gammel Tid existerer forskjellige Benævnelser for disse Baade: Nedkaagen, Bundgarnskaagen, Vaadkaagen, Krejelkaagen. I den østlige Del af Limfjorden bruges Baade.