Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

 Med Haandvaad Med Stangeredskab Paa Krog September 12 — 0 — 5 — Oktober 10 — 1 — 6 — November 0 — 10 — 0 — December 0 — 15 — 0 — Foruden med Ruser og Vaad fiskes Aal ved Stangning, ved Blus eller paa Skred, med Glib samt mecl Kroge. Stangningen foregaar ved Aalejern, Pl. XVI, Fig. 2, ogsaa kaldet Algier, Lyster, Fig. 3, Aalekam, Fig. 4, alle Redskaber, som fæstes paa en Stage og stødes i Bunden, enten fra et Fartøj, som driver med Strøm og Vind uden Sejl, eller fra Isen om Vinteren. De enkelte Dele af disse Redskaber benævnes, Pl. XVI, a Fleener, b Tunge, c Braad. Plumpstangen, Pl. XVI, Fig. 5, anvendes paa dybere Vand med eller uden Stage, i sidste. Tilfælde med en Tougende istedet derfor. Man lader det »plumpe« fra Fartøjet til Bunden. Disse Red- skaber anvendes næsten overalt i vore Indvande. Aaleglib, Pl. XVII, anvendes fornemmelig i vore nordlige Fjorde, Limfjorden og Mariagerfjord Det bestaar af en firkantet Ramme, som bærer et poseformet Næt. Til Rammen er fastgjort en Stage, hvormed Fiskeren, som vader i Vandet, bringer Redskabet til at staa lodret paa Bunden, medens en anden ved at pulse eller skrabe i denne, jager Aalen i Gliben. Heraf Udtrykket Vadeglib. Aalefiskeri ved Blus foregaar om Natten fra Fartøj, som fører en klar Lanterne med Skjærm i Stævnen, hvormed Lyset kastes ned i Vandet. Paa en Dybde af 4—6 Fod Vand er man herved istand til i stille Vejr at se Aalen, som da stanges fra Fartøjet. Aalefiskeri »paa Skred« foregaar om Dagen, naar Vandet er klart, idet man da ser Aalen paa Bunden og stanger den fra Fartøj. Krogfefiskeriet foregaar ved almindelige Liner mecl Tavser og Kroge, der opankres paa Bunden. Dette Fiskeri var tidligere meget udbredt i vore sydlige Farvande, men er nu sjelclnere paa Grund af det stærkt udviklede Vaadfiskeri, som forhindrer Krogene i at staa ude. Den største Del af de Aal, som fanges i vore Farvande, afsættes til Tydskland, hvor Efterspørgslen Afsætnings- næsten altid er stor efter denne Fisk. For Indlandets Vedkommende er Kjøbenhavn Hovedmarkedet, forholdene. Forøvrigt sælges en Del til Prangerne rundt paa Landet og til Røgerier, navnlig i Svendborgsund og I arvandet syd for Sjælland. — Afsætningen til Tydskland foregaar for Størstedelen ved tydske Kvaser, der udsendes af Rhedere og Selskaber (Berlinerkompagniet, Stettinerkompagniet). Disse Kvaser, som ere let kjendelige paa deres lave og brede Bygning og høje Rigning med barkede Sejl, bemandes med to Mand og stationeres rundt i vore Farvande, hvor de opkjebe Aalen, som holdes gaaende i Fartøjet, der er indrettet som Kvase, indtil de afhentes af en anden Kvase, som da sejler Aalen til Tydskland. Om Efteraaret under Rusefiskeriet kunne disse Fartøjer træffes næsten overalt paa vore Kyster, hvor dette Fiskeri drives, men under Vaadfiskeriet om Sommeren er deres væsentligste Opkjøbssted Limfjorden og Farvandene sydfor Sjælland og Fyen samt Issefjorden og Odensefjord. Særligt i Roskildefjord, Præstø- fjord, Vordingborg og Masnedsund opkjøbes mange Aal. I de senere Aar holdes fra Tydskland et Dampskib i Gang mellem Limfjorden og England med levende Aal fra dette Farvand. Ogsaa fra Holland har man sendt en Opkjøberkvase hertil, som har havt Station i de jydske Fjorde. Denne adskilte sig fra vore og de tydske Kvaser ved ikke at være boret i hele Bunden, men kun langs en enkelt Planke paa hver Side, hvor der var indlagt en Kobberplade, som var gjennemboret med fine Huller. Man opnaaede herved at kunne opbevare meget smaa Aal i Kvasen, og at faa roligt Vand i denne. Gjennemsnitspriserne for Aal har i 1886 været 40 øre pr. Pd. af Ruseaal og 34 Øre pr. Pd. af Drivvaadsaal. Følgende Tabel angiver de Priser, som ere opnaaede paa forskjellige Pladser: